Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ODDERNES HERRED.
Tæt bebygning er der paa Flekkerø øgruppe, hvor befolkningen
ved siden af jordbrug ernærer sig af fiskeri. Større ansamlinger
af huse findes ved udhavnene, saaledes paa Indre Flekkerø, hvor
der for Kristiansands anlæg var ladested og toldstation.
Sydvest for Kristiansand ligger den saakaldte Vaajebygd, endel
gaarde langs stranden, af hvilke den betydeligste er Kjos.
I Toridalens nedre del er kun faa gaarde. Ovenfor
Skraastad-heia, omkring Mosby, er bebygget.
Heierne i Oddernes herreds vestlige del er kun tyndt bebygget.
Husene er overalt af træ og oftest smaa en-etages bygninger.
S æ t r e er der ikke.
Ved Flekkerø er der ruiner eller levninger af de to gamle
fæstninger Fredriksholm og Kristianso. Fredrikshohn er en ruin,
men af befæstningen Kristiansø er voldene endnu synlige; der er
rester af en vandcisterne midt paa øen og levninger af et hus.
1 midten af det 16de aarhundrede var Flekkerø sandsynligvis
det betydeligste omsætningssted paa Vestagder; med undtagelse
af strandstedet ved Hartmark, der senere flyttedes til
Mandals-elvens udløb, synes der intet toldsted at have været. Ved
det i Flekkerø værende toldsted kom der sjørøvere og skotske og
engelske kapere under krigen i midten af 16de aarhundrede mel
lem England og Skotland og forhandlede her sine priser.
Lensmanden paa Agdesiden, Otto Stu/son, der 1542 fulgte &’tin />«’/’/<’
som befalingsmand over Lister len, blev i 1550 beordret at
hemme dette uvæsen.
I 1553 føres der paany fra lybeckere og rostockore klage
over overlast af sjørøvere paa Agdesiden, med hvem Otto
Stig-søns egne folk havde partet. I 1554 og 1555 vedblev skalke
og sjørøvere , nu tillige franske, at drive sit spil paa Agdesiden.
I det sidstnævnte aar sendtes en flaade under admiral Mogens
(Tißlenstjerne til Flekkerø, hvor denne ifolge Peder Claussøn blev
liggende næsten hele sommeren 1555.
Gyllenstjerne foreslog anlægget af en befæstning paa en af
øerne i havnen. Stedet valgtes paa den under Ytre Flekkerø
liggende Gammelø, og her opførtes «Flekkerø slot eller Flekkerøhus:
øen er siden kaldt Slotsøen. F\>rtifikationen bestod kun i et
blokhus af ekeplanker. Peder Claussøn siger, at den var til ingen
nytte, efterdi Fribyttere og Sjørøvere have Havne nok her under
Landet at søge til foruden denne» (Flekkerø). I 1564 lod Christiern
Munch slottet rive og materialer og kanoner bortføre.
I 1635 lod Kristian IV opføre nogle værker af sten paa
Kristiansø, en liden holme under gaarden Møvig, i havnen.
Senere begav kong Kristian sig fra Glückstad til Flekkerø for at
overbevise sig om, at værkerne udførtes efter ønske. I 1641 var
Kristian IV atter paa Flekkerø, og ved denne leilighed fore-
)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
