- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
171

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SOGN’K HKKKKD.

171

Dyrket mark er eier fornemmelig i heierne vest for dette
dalstrøg.

Toppe er det trigonometriske punkt Lilleaasen, samt
Åastøl-knipen og Lindeaasen, de to sidste paa begge sider af Tronstadvatn.

Landet syd for Sandnesbækkens dalføre har flere
fjorde, den største er Trysfjorden. Vest for denne ligger fra nord
til syd Stiheia, Aasene og Fluheia. Vest for Komlefjorden ligger
Bjørneheia og sydlig for denne Eidsveden, 128 m.

Østlig for Trysfjorden lig fra nord til syd Loneheia, 167 m.,
Voreheia og Skarheia, 125 m.

Øerne i Søgne herred er mange og rundt omkring ligger
holmer og boer; den største øgruppe er den omkring Ny-Hellesund
med Monsøen, Helleøen, Skarpøen og Kabeløen.

Saa er der den øgruppe, hvor Songvaar fyr ligger, og Udu aar
øgruppe.

Det faste fjeld i Søgne er mest granit, men ogsaa
grund-fjeldets bergarter har nogen udbredelse. I dalene langs
vasdragene er der forholdsvis betydelige udfyldninger med sand
og aur.

Som mærkværdigt ved Søgneelven omtaler Holm i amtets
beskrivelse, at der paa adskillige steder i elvebruddet er løv
nogle alen under jorden, som endnu har noget af sin grønne farve.

Elve. Hovedvasdraget er Søgneelven, der tidligere er
beskrevet (bind I, pag. 129); i herredet ligger Lundeelven1
vestligere.

Lundeelven dannes ved sammenløb af Daasaaen, Sandnesbcekken
og Tveraaen; den sidste danner afløbet for det betydelige
Birke-landsvatn, Tronstadvatn, Mevatn og Kebstadvatn og er
hovedvasdraget.

I dette vasdrag flodes; ved sydenden af Tronstadvatn, hvor
Tveraaen danner en betydelig fos, tages tømmeret paa land og
kjores til gaarden Kjelland, hvorfra lasten igjen flodes. Større
baade gaar op til Lunde.

Lundeelven har paa den omtrent 2 km. lange elvestrækning
fra Torvefjord (havet) til sammenløbet af Daasaaen og Tveraaen
ved almindelig vandstand kun ca. 3.5 m. fald, og omtrent
halvparten af elvestrækningen eller op til forbi Kjellandsbro er farbar
for baade. Længere op bliver den for grund og strid. Den fra
Tronstadvatn og Rebstadvatn kommende Tveraa har nedenfor

’ I bind I, pag. 120 og 122 er Sogneelvens nedslagsdistrikt angivet til
291 km.2 og skogarealet til 183 km.2 Dette er imidlertid arealet af
Sogneelven og Lundeelven tilsammen. Efter kanalvæsenets kart er Sogneelvens
nedslagsdistrikt 194 km.’-, Lundeelvens eller Sandneselvens 78 km.1

I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free