Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 190
I.ISTER OG MANDALS AMT.
Stenaldersfundene bestaar af en stenoks funden paa Try og
en spydspids af flint fra Kalsnes. Broncealdersfundet er fra Luvde.
I en rund haug fandt man et hellekammer, omhyggelig bygget
og tættet med smaastene. Midt i kammeret fandtes fragment af
en broncedolk med 2, maaske oprindelig 3 nagler. Kilers fandtes
efter sigende kun brændte benstumper. Af ældre jernalders fund
kan nævnes et fra Rosseland, som indeholdt en hel del perler af rav,
glas etc.; de to andre fund fra denne tid er fra Lone og Naadeland.
Af yngre jernalders fund er de to fra Lone og det tredje fra
Lunde.
Paa Søgne præstegaard,? marker var efter Kraft i 1838 flere
kjæmpehauge og en 6V2 fod hoi og 2’/s fod bred bautasten med en
forslidt runeindskrift. Denne er omtalt for (bind I, pag. 591).
En anden bautasten af omtrent 2 alens høide, men tiden
runer, er omtalt fra den nærliggende gaard Stansland og kaldtes
Stavangerstenen .
I gaarden Songvigs udmark ved en bugt af sjoen er eller var
en samling af 13 større og mindre runde hauge, og et stykke fra
disse paa gaarden Eigs grund er en langagtig haug af 40 skridts
længde og 10 skridts bred (le paa midten.
Paa gaarden Klepland, Va mil derfra, er en lignende haug
med en et par alen hoi sten. Begge kaldes «Trælhaugene».
Fra gaarden Hortemo i Greipstad omtaler Kraft 15 gravhauge,
af hvilke den storste er 20 alen lang og 11 alen bred i hver ende,
samt 3 alen høi.
Kn større haug paa gaarden Gjærelstad er 41 alen lang,
Iti alen bred i den nordvestre og 11 alen i den sydøstre ende
samt 8 alen høi.
Paa gaarden Hagen og høiere op i dalen paa en 1110 under
gaarden Åugland har der været adskillige hauge, hvoraf dog flere
er udjevnede; paa gaarden Stokkeland findes 2 noget forstyrrede
hauge, en paa hver side af veien.
Søgne kirke har korsform, er opført paa gaarden Lunde
i 1861 med 750 siddepladse.
Sygnu kirkja var Sogne kapelkirkes gamle navn. Egen præst
er nævnt i 1344. Præstegjeldet blev adskilt fra Oddernes i 1604.
Søgne kirke var derefter hovedkirke, indtil i 1-861 den nye
hovedkirke blev opfort paa Lunde, hvorefter Søgne kirke blev
reduceret til kapel.
Sogne kapel er en langkirke af tømmer, opført paa gaarden
Søgne i 1604, med 350 siddepladse.
Kirkens kjælder er næsten fuld af gamle ligkister.
Holm kalder i sin beskrivelse Kabeløen for Kapeløen og siger,
at den har sit navn af et kapel, hvoraf endnu sees levninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
