Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HA LS AA OG HARTMARK HERRED.
201
Opgave over kreaturhold samt fjærkræ:
1890. 1900.
Heste . . . . ... 84 96
Storfæ . . . . 1 543
Faar..... ... 972 806
Gjeter . . . . 2 1
Svin..... ... 13 77
Høns . ... 1715 4 139
Ænder . . . . . . . 36 7
Gjæs . . . . . . . — 6
Bikuber. . . . 120
Der sælges en del husdyr, især hornkvæg.
Opdræt af heste foregaar ikke, der kjøbes heste for bygdens
forsyning. Faareholdet er aftaget, men svineholdet og salg af
sviu er tiltaget noget.
Der sælges lidet kjød og flesk.
Melkeproduktionen er tiltaget, og salg af melk er af stor
betydning, især til byen.
Der sælges en del smør og meget ost.
Kievs ysteri under Halsaa gaard begyndte i 1899. I 1900
indveiedes 335 000 kg. melk, hvoraf produceredes 40 000 kg.
ost. Skummemaskine benyttes ikke, og som drivkraft anvendes
haandkraft.
Halsaa meierisamlag ligger inden Mandal ladesteds grændser,
det begyndte i 1897. I 1900 indveiedes 567 248 kg. melk, hvoraf
er produceret 12 000 kg. smør og 28 000 kg. ost.
Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes damp.
Skog. Der vokser i herredet furu, gran, lærketræ, birk, ek,
or, asp, ask, lind, løn, alm, rogn, pil, barlind, kristtorn, hassel,
brakal, vier, ener og bøk.
Af lærketræ og gran er der i de senere aar plantet ikke saa
ganske lidet, ligeledes har man nu begyndt med at plante furu.
Skogen bestaar af furu og tildels birk og ek.
Skog af nogen betydning findes kun i den østlige del af
præstegjeldet eller Hartmark sogn, hvor de største skoge ligger
mellem Djubovatn og Hartmarkfjorden samt langs de nordenfor
kirken opstigende aaslier.
Kun i den nordlige eller paa den fra fjorden vendende
halvdel af førstnævnte landstrækning og især i de parallelt med
Djubovatn løbende skraaninger vokser furuen saa tæt, at den kan kaldes
skog. De til Hartmarkfjorden samt ud imod havet liggende dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
