Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 212
I.ISTER OG MANDALS AMT.
Paa Bughind er en høi sten, og i udmarken paa den
saakaldte Ruglandshei flere gravhauge: adskillige gravhauge er der paa
gaarden Vestre Haaland, hvoraf de fleste er udgravet.
Østenfor Haaland i den saakaldte Bjellandsdal, som har spor
af at have været beboet i fortiden, er en haug af 40 fods diameter,
kringsat med stene, og ikke langt derfra en rund gravhaug, hvori
3 kobberkjedler skal være fundet.
Paagaarden Hesland har været 2 hauge, som nu er udjevnede,
og hvori fandtes gravsteder med askeurner.
Paa gaarden Saanum skal have staaet en kirke, hvoraf man
endnu viser kirkegaardsindheguingen, og om hvilken sagnet
beretter, at den skal være afbrændt af fiender eller sjorovere. Denne
indhegning af opretstaaende stene i en aflang firkant er dog neppe
en kirkegaardsmur, og nogen kirke har her neppe været.
Paa Saanum er den største samling gravhauge i herredet, ialt
et antal af 30 større og mindre hauge, hvoraf en er 75 skridt
lang og omgives af andre, ligeledes af langagtig firkantet fonn,
men af forskjellig størrelse. Af de runde er en af de største af
90 skridts omkreds, men alle meget forstyrrede.
Nær gaarden Hogganvig skal findes gravhauge; paa gaarden.
Lunde staar endel stene i en rad, og et med stenmur indhegnet
sted kaldes Kirkegaarden, men er neppe nogen kirkegaard.
Paa gaarden Lundevig er en haug med en stor flad sten, og
omkring denne en kreds af mindre stene; haugen bærer navn af
Thinghaugen.
Paa sletten, der omgiver sognets kirke, ligger nærved denne
9 større og mindre stene, hvoraf de 3 storste er anbragte i
kirke-gaardsindhegningen, 3 andre stene staar i en række længere
oppe; adspredte paa sletten ligger mange hauge, men de fleste
er forstyrrede.
Paa nabogaarden Skeie er ligeledes et par mindre og tildels
udgravede hauge.
Hohn beretter, at et sted paa Holmelandsaasen i Hartmark
kaldes Dannefald, fordi et parti dansker skal være falden der
i en strid med norske, men tiden vides ikke.
Nær gaarden Hartmark var en rund sump, 18—20 favne lang
og 12—14 favne bred samt 7—8 fod lavere end den omliggende
grund, om hvilken der gik sagn; dels sagdés der at have boet en
ryggesløs mand, som med familie og alle huse sank ned der, hvor
sumpen er, dels sagdes der at have ligget en herregaard.
Man dal og Halsaa kirke, 18 m. o. h., er en langkirke af
bindingsværk og tegl, opfort 1811, med 1850 siddepladse, efterat
den gamle kirke var brændt i 1810.
Halsliauga kirkja, ofte i middelalderen skrevet Hasauga (Haas-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
