- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
263

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OISI.EBO HKRHKI). 278

Størsteparten af disse skoge har været overgaaede med stærke
hugster, efter hvilke løvskogen mere og mere har vundet i
udbredelse. I det hele taget kan disse skoge i godhed ikke maale
sig med de hinsides vasdraget liggende. Her som næsten
overalt i disse egne afsættes skogen i form af (i alens tommer, der
ved vasdraget tidligere betaltes med 14 a ll> kr. pr. tylvt (salg
af tommer foregaar her kun efter tylvtetal, ikke efter maal);
skogeierne siger, at de ved denne ophugning af træerne faar
tømmeret bedst betalt.

De væksterligste skoge af dette vidtstrakte skogopland er i
Hoielvens dalføre, egnen ude ved mundingen af Finsdalen samt
listrækningen herfra nordover langs hovedvasdraget indtil
grændsen mod Lau dal.

I den nordlige del af trakten, hvor flere herreder grændser
mod hinanden, er skogen i daarligst stand, og vidtstrakte heier
ligger fuldstændig blottede for skog.

I Finsdalen er der skog ved mundingen af dalen;
midtpartiet af samme er mest bevokset med løvskog (birk og asp),
medens øverst oppe i dalen eller paa grændsen af Finsland furuen
atter er temmelig meget udbredt, og tidligere var den det end
mere, idet skogen ved stærke hugster er tilbagetrængt.

Heiegaardene i Øislebo herred er forsynede med tilstrækkelig
skog til eget brug; til de fleste ligger nemlig mindre skogteige
nede i den skogbevoksede del af bygden.

Øislebo maa siges at være rigt forsynet med skog.

Disse skoges bevarelse er af stor betydning for de
tilstødende skogfattige egne; deres beliggenhed med let transport i
vasdraget er gunstig.

Om de fornemste «Eghe Skoffue i Øislebø skriver Palle
Rosenkrantz og Stene Villumsen i 1631:

Øislebø sogn: Oster Heddeland (?), findes godt, stort og grovt,
brugeligt eketømmer.

Bue, grovt tømmer.

Ramsland, en temmelig ekeskog til middelmaadig
skibsbygning og ung ekeskog til fremvækst.

A’omme, temmelig ung skog.

Brumsvatten, temmelig grovt tommer og ung skog.

t’fsland, en skjon, ung ekeskog.

Manneraak, grovt eketømmer.

Gangsaa, god ung ekeskog.

Der leveres sagtømmer og anden større rundlast og noget
smaatømmer (props o. lign.).

Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstommer var 30 kr.,
de almindelige dimensioner er 4 ä 6 meters længde, omkring
26 cm. top.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free