Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
LISTER OC. MANDALS AMT.
for jordbrug, her er ofte anledning til engvanding og især paa
heiegaardene, som i almindelighed har bedre jord end dalegaardene,
til myrdyrkning.
Større strækninger særlig egnet for dyrkning er der ikke,
men der er flere mindre, hvoraf kan nævnes: Kvesnionen, Gard
fikarten i Kirkebygden, Vormelimyren ved gaarden Vormeli, og
Storoniyren, som ligger mellem gaardene Ljosland og Breiland.
Jordeu er bakket og stenet.
I de senere aar er endel nyland opryddet. Dyrkning og
avl af engfro er blevet mere almindelig. Brugen af forbedrede
redskaber og maskiner er ogsaa blevet almindeligere. Antallet af
slaa- og meiemaskiner var 10 i 1900.
Naar enkelte gaarde undtages, er h j e m m e h a v n e n e gode
og tilstrækkelige.
I den nordvestlige og nordre del af herredet er store og
gode driftebeiter, som bortleies. Forøvrigt er der næsfen overalt
gode fjeldbeiter og fjeldslaatter omkring eller i nærheden af
gaardene.
En stor del fjeldbeiter benyttes som driftebeiter, saasom
Gardsheierne, Breilandsheien og Ljoslandsheierne; det ovrige be
nyttes til sæterbeite, naar folk er paa fjeldet og slaar hø.
Hver gaard har gjerne flere sætre, hvorhen alle folkene
flytter en del af sommeren med kreaturerne.
Opimod høifjeldet har driftebønder tilhold. Driftekarerne,
som spotvis kaldes «heiherke», drager, naar sneen gaar op paa
fjeldene, med indtil et par hundrede stykker storfæ, flere hundrede
smaakreaturer samt nogle ungheste hver, som de enten har kjøbt
eller paataget sig at gjæte sommeren over mod betaling af eierne.
Disse kreaturer drives da om høsten, naar de er blevet fede, til
Kristiansand, Mandal eller bygderne deromkring, hvor de sælges
som slagt. Undertiden ligger driftekarerne kun med faar og
gjeter og har da ikke sjelden 1000 stykker eller mere at vogte.
Kreaturhold samt fjærkræ i Aaseral herred:
1890. 1900.
Heste.......131 183
Storfæ.......1 27ti 1 235
Faar..............1 775 1 483
Gjeter..............1 941 1 302
Svin..............70 4li
Høns..............772 530
Ænder..............— 5
Det stedegne kvæg ligner setesdalskvæget og tildels
siredals-kvæget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
