Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
I.ISTER OG MANDALS AMT.
land og Torsland; de fleste gaarde ved Ørevatn, især Vasbotn,
Aam-land, Mjaaland, Haavaarstad, Linjord og gaardene deromkring;
Kirkebygdens gaarde Austrhus, Underberget og tildels Aasetand har
skog til husbehov, Forgaard derimod ikke, da dens eiendomme
kun strækker sig mod vest op i Hækfjeld.
Skogene i den øvre del af Lognadalen er af mindre betydning
og synes i det hele taget at aftage aar for aar, idet de storste
træer raadner ned, uden at de opvoksende paa langt nær naar de
dimensioner, som de ældre har.
Aaseral herreds skoge er gaaede tilbage ved stærk hugst og
navnlig ved salg til udhugst.
Skogen har i ældre tider gaaet længer nord end nu; langs
Monnselven har der saaledes været skog lige til gaarden Pytten i
Bygland herred, hvor der nu ingen skog er. Husene saavel paa
gaarden Ljosland i Aaseral som paa Pytten i Bygland er opforte
af meget svært tømmer, der siges i sin tid at være hugget i
egen skog; nu er der paa disse gaarde ikke tømmer til de
nødvendigste reparationer.
De bedste skoggaarde i herredet er: Mjaaland, Haavaarstad,
Aamland, Kylland, Østergården, Aakernes.
Der sælges sagtømmer og anden større rundlast.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 1<S kr.
Almindelig dimension er 8 tommer 12 fod fra roden.
Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var 7 kr. for
birk og 6 kr. for furu.
Al herredets skog eies af bygdens indvaanere.
Der er meget snaumark skikket til skogkultur.
Der er mange myrer i Aaseral herred, men ikke af nogen
betydelig udstrækning. I dalene er de største ved sydenden af
Ljoslandsvatn og i den nedre del af Lognadalen. Paa fjeldene
eider mange myrer, som dog hverken er særdeles store eller meget
blode. Tildels benyttes de som slaatteland.
De største myrer er Vormelimyren, Austrhusmonen, Storamyren,
ni. fl. Storamyren ved gaarden Breiland antages at være godt skikket
for dyrkning. Austrhusmonen er en muldmyr, som ogsaa er godt
skikket for dyrkning.
Ikke saa lidet mosemyrer forekommer langs Breilandsvatn og
Ljoslandsvatn, der bruges som slaattemarker og passer bedst som
saadanne.
I Kirkebygden er en torv m y r, som har været benyttet,
ligesaa paa gaardene Handeland, Vormeli og Tveit.
I Espeli er der en torvmyr, som er prøvet.
Forovrigt er der vistnok brændtorv at finde paa flere
steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
