Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AASERAL HERRED.
331
Paa fjelclstrækningeriie er der mange multemyrer. Der
sælges hvert aar noget multer, og i gode multeaar ikke saa lidet.
I Aaseral var i 1899 1 sagbrug og høvleri med 8 arbeidere.
Der var 2 motorer med 23 hestekræfter.
3 personer drev ved udgangen af 1900 landhandel efter
bevilling eller handelsbrev.
De vigtigste handelssteder er Kirkebygden, Ankernes og Kylland.
Der var i 1900 1 indskrænket rettighed til udskjænkning
af ol.
Aaserals landboforening begyndte 1890. Dens
formaal er at fremme jordbrug og kreaturstel. Medlemmernes antal
ved udgangen af 1900 var 35.
I Aaseral herred er postanstalterne Aaseral, A aker» es og
Fossdal.
Der er ingen telegraf- eller rigstelefonstationer i
i herredet. Men der er privattelefon.
Aaseral herreds faste bebygning ligger mest i dalene.
Bedst bebygget er hoveddalforet ved Ørevatns nordende, hvor
der er 4 gaarde med mange opsiddere, og hvor sognets kirke
ligger. Dette er den saakaldte Kirkebygd. Endvidere Lognadalen
nedenfor og omkring Lognavatn; bygdelaget omkring dette vand
kaldes Lognavasdalen. Ogsaa ovenfor Lognavatn, saavel i Lognadalen
som i Tjaldalen, er enkelte gaarde. Breilandsdalen og Ljoslandsdalen,
hvis øverste gaarde ligger ved Ljoslandsvatns nordende, er tyndere
bebygget, og i endnu høiere grad gjælder dette om Skjerkas
dal-fore, hvor der alene findes endel pladse. Endvidere findes nogle
gaarde i dalforet, hvorigjennem Hodne- og Epteaaen lober, samt
endelig enkelte heiegaarde i Aaseral herreds sydostre del.
Herredets bebygning ligger 250—600 m. over havet. De
hoiestlig-gende gaarde maa i regelen kjøbe sin kornforsyning.
Næringsveien for disse gaardes beboere er derfor væsentlig
fædrift.
Til hver gaard horer gjerne 2—3 sæt re — stoler — som
bruges i nogle uger, og hvorhen familierne flytter op for at
afhøste sætervolde og fjeldslaatter, der leverer det meste ho til
vinterforsyning. Voldhøet opbevares gjerne i tomrede boder paa
sætervolden, myrhøet og det ovrige fjeldho i stakke, som kjores
hjem til gaardene paa vinterforet.
Stoleboderne eller vaaningshusene paa sætrene er i regelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
