- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
337

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AASERAL HERRED.

337

vei i nordvestlig retning til foden af Felskleven, hvorfra
fortsættes med rodelagt ridevei gjennem den saakaldte Vesterdal
(Ljosnas dalføre) til Breilandsosen (kfr. afsnittet om rideveie).
Parcellen Underberg—Felsklev har en bredde af 3.2 m., største
stigning 1 : 9 og længde 1.4 km.

I Vesterdalen er desuden under oparbeidelse og skal i 1903
være fuldfort en isoleret veistump fra Veruren til Sandneskleven
paa østre side af Breilandsvatn, ca. 13 km. fra Kirkebygden.
Veien, der foreløbig kun er af betydning for opsidderne paa
gaarden Breiland, oparbeides med største stigning 1:10 og bredde
3.2 m. med delvis indskrænkning til 2.6 m. Den er med tiden
tænkt sat i forbindelse med bygdevei nr. 3 og muligens forlænget
nordover lige til Ljoslandsvatn; paa grund af dalens sparsomme
bebyggelse tør dog den fulde virkeliggjørelse af denne plan have
lange udsigter. Parcellen Veruren—Sandneskleven har en længde
af 1.4 km.

Den samlede længde af Aaseral herreds rodelagte kjøreveie
bliver saaledes 25.5 km.

Andre kjørbare veie. Ordentlige kjørbare gaardveie
har i Aaseral hidtil saagodtsom ikke forekommet, idet de gaarde,
der ikke ligger i umiddelbar nærhed af rodelagt vei, har nøiet
sig med slæde- eller rideveie. Efterat interessen for bedre
fremkomstmidler i det hele taget er vaagnet, og kommunen i et
enkelt tilfælde har ydet bidrag til et privat veianlæg i
Lognadalen, turde dog heri maaske fremtidig ske nogen forandring.
En del af befolkningen bor forøvrigt saa spredt i afdale og paa
heier, at de med hensyn til kommunikationer altid vil forblive
uheldig stillet.

Rideveie. 1. Rodelagte rideveie. Af saadanne
findes for tiden kun en fortsættelse af bygdevei nr. 3 gjennem
Vesterdalen til søndre ende af Breilandsvatn, 8.4 km. lang. Op
gjennem Felskleven (1.3 km.) er i 1874 af hensyn til den transport
af hø og ved, der om vinteren foregaar fra Vesterdalen ned til
Kirkebygden, oparbeidet en 2.5 m. bred kjørevei, der imidlertid
er saa bakket og daarlig anlagt, at den kun vanskelig kan befares
med hjulredskab; til nød kan man dog ved lav elvevandstand
kjøre med kjærre lige til Bøiseland, 5 km. fra Kirkebygden.
Som vintervei er derimod hele veien med undtagelse af
Felskleven let fremkommelig. Fra Breiland nordover til Ljoslandsvatn
fører kun privat ridevei.

2. Andre rideveie. Af saadanne forekommer forskjellige,
der tildels danner ganske brugelige kjøreveie om vinteren, hvorhos
enkelte liar betydning som turistveie, f. eks. veien fra Daasvatn
i Hornnes gjennem Fiskaadalen til Aaserals sanatorium ved Logna-

’2*2 — Lister og Mandals amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free