- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
340

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340

I.ISTER OG MANDALS AMT.

Km.2

Del af Øvre Øidnavatn.....0.1

Del af Nedre Øidnavatn.....2.7

Del af Ivelandsvatn......0.1

Hellevatn..........0.(5

Del af Sundevatn.......0.1

Del af Hesvatn........0.4

Tronstad vatn.........1.7

Undalselven.........0.(5

Selandsvatn.........0.1

Ringsvatn..........0.2

Del af Eikedalsvatn......0.4

Tjomslandsvatn........0.1

Vornievatn.........0.1

50 smaavande........2.4

Samlet areal af ferskvand 9.(5

I Undalselven er laks og ørret samt aal. I vandene og

tjernene er der foruden ørret og aal ogsaa abbor og røyr.

Laksefisket i Undalselven drives med not, garn og stang.
De andre fiskesorter fiskes med garn, stang og line («bakke»
eller «steigl»). Aal fiskes i aalkar eller «aalgar», en silformet
kasse, som man lader tjernets afløb passere.

Meget fiskerige er elvene og vandene i Nordre Undal ikke.
I Undalselven er flere laksefiskerier, der under gunstige
omstændigheder (hoi vandstand) kan være meget lønnende; saaledes
paa gaarden Geislefoss, i den derværende fos af samme navn
(Geislefoss = Straalefoss), er det bedste laksefiskeri. Mindre gode
er Trylands og Spillings laksefiskerier.

Ørretfisket i elven spiller liden rolle.

Af vandene paa høidedragene vest og øst for Undalen er
Hellevatn og Tronstadvatn noksaa rige paa ørret. I det
sidstnævnte er ogsaa røyr. Nedre Øidnavatn har stor og fed ørret.

Jordsmonnet er hovedsagelig sandholdig muldjord. I
dalen er auren og sanden gjerne udvasket og lagdelt; elven
oversvømmer i flomtiden store dele af dalbunden. Som regel er
muld jordlaget tyndt. Kun paa lavtliggende steder er større
muld-ansamlinger, der nærmest maa betegnes som myr.

Paa heierne eller paa høidedragene saavel øst som vest for
dalføret er en masse større eller mindre myrer, der enten hviler
paa sand eller er dybe. Paa tørrere steder er ogsaa her
madjorden sandblandet muldjord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free