Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOUDRK UNDAL HERRED. 341
Ler forekommer, saavidt vides, ikke. Noget sandblandet ler
eller rettere lerblandet sand findes undtagelsesvis.
Paa bunden af de fleste tjern er der kiselguhr.
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager..........2.1 km.2
Eng..........7.!) »
Ager og eng..............10.0 km.2
Skog.................90.0 »
Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr.......90.0 »
196.0 km.2
Udsæd og avl p r. maal samt f o 1 d i g h e d i Nordre
Undal:
Udsæd pr. maal. Avl pr. maal. Foldi)
Hvede . . 38 liter. 3.04 hl. 8
Rug . . . 38 » 3.04 » 8
Byg . . . 42 » 3.36 » 8
Blandkorn . 50 » 3.69 » 7
Havre . . 50 » 3.50 » 7
Poteter . 250 » 25.20 » 9
Udsæd af græsfrø pr. maal var i 1900 2 å 3 kg.
Udsat for frost paa kornet er særlig dalen. Frostskaden er
dog meget liden i herredet. Gaardene Spilling og Geislefoss er
mest udsatte.
I de senere aar er noget nyland opryddet. Brugen af
forbedrede redskaber og maskiner er blevet almindeligere; antallet
af slaa- og meiemaskiner var 9 i 1895 og 37 i 1900. Der er
nu bedre drænering og gjødsling.
Herredstyrelsen har anslaaet værdien af 1 maal jord
til 100 kr. og omkostningerne ved rydningen af 1
maal til 50 kr.
Der er ikke større udyrkede strækninger særskilt egnede til
dyrkning, men kun mindre, og næsten hver gaard har lidt.
Der er i herredet kun hjemmehavne, og disse er for
dalgaardene utilstrækkelige og meget bratlændte.
Egentlige fjeldbeiter og fjeldslaatter er der ikke.
Heiegaardene har som regel tilstrækkelig og god havnegang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
