- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
342

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342

LISTER OC. MANDALS AMT.

Kreaturhold sarut f j ærkræ i Nordre Undal herred:

1890. 1900.

Heste.......119 155

Storfæ..............1 573 1 531

Faar..............1 118 690

Gjeter..........17 20

Svin..............11 80

Hons..............624 730

Ænder..............— 1

Gjæs..............— 3

Kalkuner............-— 5

Bikuber............— 15

Kvæget er blandet. Det bestaar af telemarksracen,
lyngdals-racen og undtagelsesvis en smule airshireblod.

Der sælges en del husdyr især kjor og okser. Heste kjøbes
for bygdens forsyning. Faareholdet og salg af faar er aftaget,
men svineholdet er tiltaget meget.

Der sælges noget kjod og flesk.

Melkeproduktionen er tiltaget meget, men salg af melk er af
liden betydning.

Derimod sælges meget snior, men lidet ost og uld.

Nordre Undals meieri begyndte 1895. I 1900
indveiedes 120 414 kg. melk, hvoraf er produceret 5 231 kg. smør.
Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes vandkraft.

Spilling meieri begyndte i 1895. I 1900 indveiedes
53 134 kg. melk, hvoraf er produceret 2 176 kg. smør.
Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes vandkraft.

Vivlemo-Seland meieri begyndte i 1893. 1 1895
ind-maaltes 129 034 liter melk, hvoraf kjærnedes 4 311 kg. smor.
Der anvendes centrifugesystem og vandkraft.

Skogen paa dalskraaningerne er væksterlig. Furuskog er
den overveiende. Granskog optræder undtagelsesvis, men gran
findes derhos hyppig indsprængt i furuskogen. Foruden birkeskog
er der ekeskog, dog ikke meget. Asp, ask, or, lind, alm, selje,
løn og rogn vokser i herredet.

I den nordligste del af Uncialen er der adskillig skog paa
østsiden af vasdraget.

En halv mil nordenfor Konsmo kirke aftager skogene langs
østsiden af vasdraget; der er smale jevnlig, afbrudte skogteiger,
omgivne af lyngbevoksede vidder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free