Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XORDKK UNDAL HERRKD.
343
Nedenfor Øidnavotn folger fladstrakte sandmoer, der tidligere
har været bevoksede med furuskog. Stærke hugster har
imidlertid blotlagt disse for skog skikkede strog.
Paa en distance af vel 2 mil, eller fra Konsmo kirke til
Vigeland, er skogene til begge sider af dalen udtyndede; kun
undtagelsesvis er der noget storre antal udvoksne træer.
Det parallelt med vasdraget til begge sider af samme lobende
skogbelte har ikke betydelig bredde, mellem ’/s og 1/i mil.
Væk-sterlige ungskogpartier findes hist og her i de mere lunt liggende
forsænkninger.
Dal bunden bestaar ogsaa her for det meste af fladstrakte moer,
som vel for en del er opdyrkede, men størsteparten henligger dog
efter at have mistet sit skogdække ubrugte.
Vel afsættes endnu trævirke i større og mindre mængde
hvert aar, men skogene indtager nu et ubetydeligt areal, mod
hvad de tidligere har gjort, ligesom de brug, hvis skoge kan
afgive overskud, uden at skogen hugges til upligt, er
forholdsvis faa.
Strøget nærmest grændsen mod Laudal ved gaarden
Kvel-land eller Vestheieu, som den kaldes, er skogbar med
lyngbevoksede stenhobe. Heien kommer fra Laudal ind i Nordre Undal
og er gold og fattig her som i naboherredet.
Der sælges sagtømmer og anden større rundlast og af
smaa-tømmer props, sliberilast o. lign., mest stavlast.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstommer var 38 kr.
Der sælges tøndestav, især furu og birk.
Al herredets skog eies af bygdens indvaanere.
Der er noget snaumark skikket til skogkultur, og der
foregaar nogen saaning og plantning og udgrøftning af skogmyr.
Der indsamles lidt kongler for froklængning.
De bedste skoggaarde i herredet er gaardene i dalen og af
disse især Spilling, Vigmostad, Tryland, Seland, Konsmo og
Oid-nesJclev.
Heiegaardene har som regel myrstrækninger inden sine
grændser. De fleste myrer er smaa, kun faa dekar. Gaardene
Teland og Hægeland har de største myrer. Uden undtagelse er
de muld- eller torvmyrer. Mange kan dyrkes med held, hvilket
talrige forsøg har godtgjort.
Der er mange mindre torvmyrer paa heiegaardene. Torvens
kvalitet er forskjellig. Den benyttes meget, men kun til gaardens
behov.
Paa østsiden af Undalens søndre del, »paa den torre
skogløse stenhei paa grændsen mod Laudal ved gaarden Kvelland er
torv det væsentligste brændsel. r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
