- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
356

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

356

USTKR Od MANDAI.S AMT.

rundede, bag hinanden liggende rækker af knauser, der ofte er
bedækket med en række større og mindre stene eller vandreblokke.

Længere op i landet hæver fjeldene sig vistnok ikke til nogen
betydelig høide, men landet er mindre sonderskaaret.

Mange fjelde er her overgroede med mos og lyng, hvortil
kommer lidt løvskog, tildels blandet med furu.

Undalen, herredets hoveddalføre, har retning omtrent fra nord
til syd gjennem hele herredet og deler samme. Undalen skilles
fra nabodalførerne, Mandalen i ost og Lyngdalen i vest, ved heier
paa 10—15 km. bredde.

Ualen er, navnlig i sin øvre del, trang med temmelig
steile fjeldsider; længere nede bliver den bredere, og bunden
bestaar af låve sandmoer, dækket med et lag af muldjord af
ringe mægtighed.

Fra Valle kirke gaar Trædalsdalen jsorn tverdal i sydøstlig
retning og skiller kystlandet fra den indenfor liggende, mere
sammenhængende fjeldstrækning. Dette dalføre fortsættes mod
vest paa den anden side af Undalen i en mindre dyb
forsænkning, hvorigjennem hovedveien gaar, forbi Tarvatns nordende til
Lenefjorden.

Strækningen øst for Undalen og nord for
Trædalsdalen har ingen fremtrædende toppe undtagen i den nordligste
del, hvor Drøpta, et temmelig høit, paa sydsiden steilt fjeld, hæver
sig, skilt fra det trigonometriske punkt Hagla, .’{44 m., ved et
smalt, men dybt dalføre. Hagla ser ud som en kalot eller som
en rund kage og naar op over andre høider paa denne kant.
Begge disse fjelde tjener som sjømærker. Forovrigt veksler paa
denne strækning lavere aaser, smaadale, myrer og vand. Der er
lidt løv- og furuskog. Paa nordsiden af Trædalsdalen naar
Gungse-heia 201 m., længer øst hæver sig Vraaheia til 262 m.

Landet vest for LT n dalen og nord for skaret
mellem Tarvatn og Lenefjorden har i det hele samme
karakter som landet paa østsiden, dog er fjeldene goldere og
overfladen mindre vekslende. I den nordøstre del ligger Tronstaddalen,
gjennemstrømmet af Risdahbækken, hvilken flere steder danner
ind-sjøer. Tronstaddalens og Undalens sider er skogbevoksede.
Vestligere bliver heien nogen og endog kun sparsomt bevokset med
græs; liist og her ligger en heiegaard, der hvor naturen har været
mindre karrig. I den vestlige del, ved grændsen af Lyngdal
herred, hæver Versmohei sig til en høide af 300—350 m.

Strækningen syd for Trædalsdalen og dens
fortsættelse i skaret fra Tarvatn til Lenefjorden er delt
ved Undalen og Tarvatn. Her er mange smaatoppe og dalfører
med flere tverskar. Ingen af toppene har nogen stor lioide, men
flere benyttes som sjomærker, saaledes Skjeggestad/tornene, 202 m.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free