- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
361

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SØNDRK UNDAL HKRKED. 376

veiedes 24(3 693 kg. melk, hvoraf produceredes 9 700 kg. smør.
Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes damp.

Foss og Gr i s 1 eby gden s meieri begyndte i 1890. I
1900 indveiedes 153 510 kg. melk, hvoraf produceredes (3 126 kg.
smør. Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes vand.

Skog. I herredet vokser furu, gran, birk, ek, or, ask, asp,
alm, rogn, selje, lidt hassel, barlind, Ion, lind og vier.

De skogdannende træer er furu og birk, der er lidet gran,
enkelte ekelunde.

Af løvskog afsættes aarligt meget, dels i form af bark, dels
i form af tøndestav.

De til begge sider af dalen ovenfor skogbeltet liggende heier,
hvor der er endel gaarde, har lidet skog i behold. Der, hvor
ved mangler, benj’ttes torv til brændsel.

Jordsmonnet inden Undalen er fattigt og bestaar næsten
udelukkende af skarp sandjord, ligesom skogene i det mindste i den
øvre del af lierne har en ubeskyttet beliggenhed.

Skogene aftager, eftersom man nærmer sig mundingen af
dalen. Ved Vigeland eller Valle kirke, Vs mil fra Mandalselvens
udløb, vokser saaledes furuen ganske spredt; den ophorer omsider
ganske og afloses af lovskog, der fortsætter langs vasdraget i
form af en smal stribe. Hvor opdyrkning ikke har fundet sted,
findes ogsaa langs dalbunden nogen lovskog udbredt.

De ulige største naaleskoge, Undalen endnu eier, tilhører den
ovre del af samme udenfor herredet, nemlig egnen omkring
Øidna-votn samt Grindum herred. I den midtre og søndre del af dalen
er der for det meste last af mindre dimensioner; løvskogen har
her en forholdsvis storre udbredelse og spiller en temmelig vigtig
rolle i disse distrikters skoghusholdning, da nemlig den lette
kommunikationsforbindelse med havet gjør, at saavel veden som
de ovrige biprodukter med fordel lader sig afsætte.

Tilgodegjørelsen af saavel naale- som løvskogen i form af
tøndestav er meget almindelig, og der er flere cirkelsage langs
vasdraget. Overalt, hvor dette brug er almindeligt, gaar hugsten for
en væsentlig del los paa ungskogen, da skogen paa denne maade
kan nyttiggjores ned til de mindste dimensioner, hvilket jevnlig
har til folge, at skogfladen blotlægges, uden at der levnes skog til
besaaning af denne.

De til Søndre Undal herred horende kystlandskaber til
begge sider af Mandalselvens udlob er kun yderst sparsomt
bevokset med skog; den indskrænker sig i almindelighed til nogen
lovskog, bestaaende af birk og ek i blanding, og dækker for det
meste kun bredderne langs fjordbugterne eller de mere lunt
tilliggende forsænkninger mellem fjeldene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free