Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPANGEREID HERRED.
Skjærgaarden oer er faa og ligger spredt, saa de ikke
beskytter mod havet. Længere ude fra kysten ligger Vaarøerne i en
afstand af 6 km. fra det nærmeste faste land; de bestaar af 2
større og en mængde mindre øer og skjær.
Ved Indvaare er 3 stoppepladse og x;,aa Lefsø en
skibs-kirkegaard.
1.7 km. udenfor Udvaare, den ytterste af disse øer, ligger
Gjæslingerne, 2 skjær omgivet af grunde, der udgjør den sydligste
del af Norge og ligger under 57 57’ 32" nordlig bredde og
3° 30’ 56" længde vest for Kristiania meridian, medens den
sydligste spids af Lindesnes, Norges fastlands sydligste punkt,
ligger under 57 58’ 37" nordlig bredde og 3° 40’ 22" vest for
Kristiania meridian. Gjæslingerne konkurrerer i saa henseende
med Kraaga og Odknappen i Halsaa og Hartmark herred, der
efter kartet ligger under nordlig bredde 57° 57’ 22".
Vest for Lindesnes gaar Grønsfjord ind ca. 11 km. til Jaasund
eller, som det af sjømændene kaldes, Jersuni, et smalt sund,
hvorigjennem Grønsfjord staar i forbindelse med Lenefjord, hvilken
fjord mod syd gaar ned til Spangereid og mod nord naar ind i
Lyngdal herred; den har en samlet længde af ialt 10 km.
Saavel Grønsfjord som Lenefjord er rene og dybe; Grønsfjord har
steile bredder.
Ankerpladsene i Grønsfjord er kun faa; inden Spangereid
herred Skraavigen og Faldstadvigen i fjordens inderste del.
I Jaasund gaar stærk strøm, der skifter med ebbe og flod.
Lindesnes fyr er før omtalt (bind I, pag. 543). 1799 byggedes,
som før berørt, et taarn, hvor fyrkurven var anbragt i fri luft. I
1822 forandredes det til et lukket blusfyr, der første gang tændtes
15de november 1822. Endelig blev taarnet ombygget i 1853.
Fyret er opført paa gaardene Stusvigs og Nedre Vaages
fælles udmark.
Jacob Baden, som reiste i denne egn i 1799, leverer en
indgaaende beskrivelse af fyrene paa Lindesnes og Marko, af hvilke
det første samme aar var blevet opført af den skotske murmester
Johnston. Der var nu paa tale at lade de hidtil anvendte
kulfyre, til hvis behov der aarlig medgik 88 læster stenkul og 60
favne ved, aflose af lanterner, der ansaaes for at være meget
mere praktiske og besparende. «Dette nes,» vedbliver han, «er
den farligste pynt paa hele Vestkanten; thi hele Nordsjøen bryder
her med en uhyre styrke, og det synes utroligt, men mange
lodser har enstemmig fortalt mig, at havet undertiden har
saadan styrke, at det slaar bølger til det øverste af Nessefyr, der
er 50 favne høit over vandet, og det med den rasenhed, at døren
til fyrmandens bolig, som ligger paa tinden, er sprængt op og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
