- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
385

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SPANGEREID HERRED.

385

Brugen af forbedrede maskiner og redskaber er blevet lidt
almindeligere. Antallet af slaa- og meiemaskiner var 3 i 1900.

Tang til gjødsel bruges.

Herredet er lidet udsat for frost.

Større udyrkede strækninger særskilt egnede til dyrkning er
der ikke, kun enkelte myrer, hvoraf endel er under opdyrkning.

Hjemmehavnene er ikke tilstrækkelige. Der er ikke
fjeldbeiter eller fjeldslaatter.

Kreaturhold samt fjærkræ i Spangereid herred i 1900:

Heste...........36

Storfæ...........871

Faar...........915

Svin...........20

Høns...........1 123

bikuber....................1

Kvæget er stedegent, kystkvæg.

Der sælges en del kjør og faar. Der kjøbes heste for
bygdens forsyning. Faareholdet og svineholdet er aftaget lidt. Salg
af kjod og flesk er af betydning.

Melkeproduktiouen er tiltaget lidt, men der sælges lidet melk.

Der sælges noget smør.

I Spangereid er intet meieri eller ysteri.

Skog. Af træer vokser i herredet furu, gran, ek, birk, ask,
asp, lind og heg.

Spangereid herred er i det hele sparsomt forsynet med skog;
furu mangler ganske, og af løvskog er der nogle rester
fornemmelig i egnen omkring tenefjorden • skogbeltet afbrydes imidlertid
ogsaa her ved mellemliggende afskogede heier og optager kun de
nedre nærmest til fjorden stødende dele af heierne. Ogsaa ude
ved havkanten har gaardene af og til nogen løvskog; den har
overalt en ringe udstrækning og vilde neppe være tilstrækkelig
til vedkommende gaardes egen forsyning med brændsel. Naar
desuagtet fra herredet aarlig afsættes en del ved, sker dette
derved, at folket til eget brug udelukkende benytter torv, og gode
myrer forefindes.

Der leveres ikke større salgslast eller smaatommer, men
herredet maa derimod kjøbe bygningstømmer.

Der sælges noget brændeved. Middelprisen i 1900 pr.
meterfavn brændeved var kr. 8.50 for birk, 6 kr. for or.

25 — Lister og Mandals amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free