Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
I-ISTER OG MANUALS AMT.
langt overveiende del. Desuden forekom dog smykker, vaaben
og redskaber. Det mærkeligste af de her fundne stykker er to
smaa menneskefigurer af ler. Den sparsomme forekomst af
oldsager kan vel forklares dels af ligbaalets meget kjendelige
ødelæggelser, dels af, at meget er fortæret af den skarpe sandjord,
hvori sagerne har ligget. Desuden var de fleste hauge meget
fugtige i bunden, hvor i regelen graven fandtes; paa nogle steder
var her en formelig sump. Mangelen paa oldsager gjør det
derfor i de fleste tilfælde meget vanskeligt at afgjøre, om man har
mands- eller kvindegrave for sig. Af samme grund bliver det
ogsaa vanskeligt nøiagtig at bestemme gravenes tid ; efter flere
omstændigheder maa de dog henføres til tiden før 500 eft. Kr.
Samtlige grave laa paa gaardene Præsthus og Midbo. Af andre
fund fra ældre jernalder kan nævnes et fra Gitlevaag. Her fandtes
paa samme sted tæt ved siden af hverandre» et lidet beslagstykke
af sølv, ornamenteret bl. a. med 2 dyrehoveder i
mellemjernalders stil, 2 forgyldte hægtespændeknapper, fragmenter af en hel
del lerkar, nogle ubrændte benstykker af hest og et af bjørn,
tildels splintrede af menneskehaand m. m. Fundet tyder nærmest
paa en boplads. Endelig kan nævnes fund fra Gare og Ves/re
Reme. Af de af Rygh undersøgte grave, var, som oven nævnt,
en ikke fra ældre jernalder, men viste sig at tilhore yngre
jernalder. Dette var ogsaa den mærkeligste af samtlige grave; haugens
form var nemlig meget eiendommelig. Haugen var en af de
mærkelige fornlevninger, som man har kaldt «baadstoer , skibs
stader» og lignende, og som man har forklaret paa den maade,
som navnene antyder: som indrettet for deri at sætte fartoier
paa land. Den bestod af en opkastet vold i form af en hestesko.
Hele volden blev gjennemgravet og i det ene hjørne fremkom et
rigt gravfund fra 3’ngre jernalder. Her fandtes en hel del smykker,
glasperler, 5 sølvmynter, alle gjeniiemborede og altsaa baarne
som smykker; en af dem er fra Ludvig den fromme. Desuden
fandtes en hel del redskaber ni. m., som viser, at graven er en
kvindegrav; efter mynterne at domme maa graven skrive sig fra
yngre jernalders tidligere del. Den ovenfor beskrevne gravhaug
tilhorer kun yngre jernalder. De andre to fund fra yngre
jernalder er et fund af to guldarmringe fra Xedre Vaage og et
gravfund fra Gare.
Peder Clausson skriver om Spangereid:
«Paa dette Sted hafuer Konning OlufE Tryggessøn holdet
Mode i sin Tid, oc staae endnu store Steene opreiste, der som
hans Mænd hafue skiødt i kamp met huer andre: der hafuer oc
den stercke Skyttere Einar Tambeskielfuer skiøt en Piel en halff
Fierding langt met sin Bue Tamb, om vi skulle troe Røctet oc
Stenene som der opreiste ere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
