Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANSK HERRED.
409
grændses den af låve grusbanker. Den omgives af lerblandet
grus, som giver en frugtbar jordbund, der for størstedelen er
dyrket. Myrens areal er 27 250 ar.
Hovedafløbet for vand bar myren mod øst gjennem en liden
dal til et tjern ved Vanse kirke. Ogsaa mod nordvest er et
udløb til et tjern mellem gaardene Nordhassel og Tjørve. Endelig
har en del af myren faaet udløb gjennem en groft gjennem
Nordhassels indmark til tjernet ved Tjørve.
Myrens bund er sand og grus; selve myren er nogenlunde
jevn med svagt fald mod nordøst eller fra kysten mod fjeldfoden.
Fra Nordhassel ostover strækker der sig en grusbanke, som
deler myren i en nordre og en søndre del. Mindre grusbanker
strækker sig ind under myren, men taber sig snart i den jevne
bundflade.
En dal eller forsænkning af bunden strækker sig langs nordre
laud — Maberg — til henimod vestre udløb, og langs denne
strækning er den største myrdybde temmelig jevnt 4—1.5 meter.
1 myren opskjæres aarlig en stor mængde brændtorv til
hus-brug for de talrige opsiddere paa de omliggende gaarde eller ogsaa
af andre, som har kjøbt eller leiet myrstykker til udskjæring.
Paa største delen af myren er det øverste lag allerede
borttaget, og myrens overflade er derved sænket. Ovenstaaende,
urørte torvbanker er 1—2 meter høiere end den omgivende flade.
Brugen af denne slags torv antages neppe at være meget
mere end 100 aar gammel; der gives sagn om, hvorledes myren
saa ud, hvor blød og ufarbar den før var, da der ikke blev
skaaret torv i den.
Paa midten af den sydvestlige del er overst lyngjord, hvilende
paa et ubetydeligt moslag, derunder bjonskjæg- og myruldtorv,
som er 0.5 m. tyk og nedad gaar over til en med grove
rod-rester af ror opblandet, 0.5 m. t}-k græsmyrmasse. Resten af
myrmassen, ca. 1.5 m. mægtig, er en sumpgræsmyr saavidt
omdannet, at den er vel anvendelig som brændtorv.
Den samlede dybde er her omkring 3 m.
Mod sydvestre myrkant er dybden fra 1.5 m. optil 2 m. Øverst
er bjonskjæg og myruldtorv ca. 1 ni., derunder myrlag af
sumpgræs. Ved bunden er lovskogrester i mængde, og i den øverste
del af græsmyrlaget staar furustubber omkring 0.5 m. over den
faste grund. Kratresterne bestaar især af birk og or, enkeltvis
er der hasselnødder, og paa et sted mindre aspestammer.
Myrjorden herfra anvendes ogsaa til gjødselblanding og komposter.
Nærmere midten af søndre parti er dybden i torvbankerne
2.5—3 m. Øverst er, foruden vækstlaget af lyng, bjonskjæg- og
myruldtorv; derunder et skogmyrlag med en mængde store
furustubber saa nær hverandre, #t træerne maa have vokset i tæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
