Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANSK HKllliKD.
437
svoger som den, der af almuen havde bekommet ulovligt
kaldsbrev En langvarig og heftig trætte opstod mellem svogrene.
Provsten Peder Claussøn, som sogte at mægle, blev afvist haanlig,
og Jacob Clausson overfaldt provsten i hans eget hus med hug
og slag. Provsten stævnede da begge svogre for kapitlet. Under
det foreløbige forhør overdængede svogrene hinanden i almuens
overvær med skjeldsord. Efter dette forargelige optrin gik sagen
til kapitlet. Biskopen, kapitlets sædvanlige medlemmer og de
fleste geistlige i stiftet sad til doms. Begge Yansepræsterne dømtes
her fra sine embeder og befaledes at romme stiftet.
Povel Hansen Holst, præst i Vanse fra 1692 til sin dod 1695,
lever i folkets erindring som en mand, der kunde mere end sit
fadervor , og er almindelig kjendt under navnet Vise Paal .
Han havde Svarteboka , kunde mane Gamle-Erik og hundse
ham. Hans tjenestegut fandt svartebogen og stavede i den.
Straks kom Gamle Erik , og gutten tog benene fat ind i kirken
til præsten, som stod paa stolen. Denne gav straks gutten dette
raad: Sæt ham til at slaa taug af sanden i fjæren, til jeg
kommer ud. Gamle-Erik maatte lystre, og sanden fog høiere end
alle heier. Til visse tider om natten ringede det i kirken, og da
maatte præsten frem. En nat, da præsten tog sin dreng med, var
kirken oplyst, og to mænd klædte som præster, den ene med
hestefod, stod for alteret. Præsten slog midt paa kirkegulvet en
kreds med kridt, og drengen maatte staa i denne. Præsten gik da
op for alteret, og her opstod en høirøstet ordveksel, som drengen
ikke forstod, da der taltes græsk og hebraisk ; dog forstod han
følgende ord: Det bor den, som staar paa det hellige sted,
gjøre Alle tre gik saa op paa prædikestolen, men han med
hestehoven holdt sig i baghaanden. Senere kom præsten alene
ned kirkegulvet og befalede drengen at folge. De gik op trapperne
til taarnet, og her stod to store rode stude og ringede klokkerne.
Præsten forblev her en stund. Vise-Paal fik her vide sin
dødsdag, og at den syvende præst i Vanse efter ham skulde blive en
farlig skarp kar og leve saalænge, at han maatte støttes paa
prædikestolen; under ham skulde kirken brænde ned. Da de gik
nedover, sagde præsten til sin dreng, at han ikke maatte se sig
tilbage; men da han skulde lukke kirkedoren, raabte en bag ham:
Ha du sjet kor raugloandes augo eg hi? Nogle siger nu, at
gutten henviste til sin bag; andre, at han vendte sig, og at
præsten paa haarde vilkaar maatte lose ham.
Paa en reise østover kom Holst en nat til at tage hus i en
røverkule, hvilket pigen, som bragte lys, aabenbarede ham. Præsten
bad drengen, der ledsagede ham, gaa tilro, skar lidt af lyset, satte
det foran sig paa bordet, idet han sagde, at det var nok for
natten. Gutten kunde dog af frygt ikke sove. Ud paa natten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
