- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
450

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LIST HH OG MANDALS AMT

Hummerfiskeriets flor paa den lange kyst fra Laurvig til forbi
Nesset udsprang af deres (J. B. Lund & Co s virksomhed, der
længe vil mindes med taknemlighed.

Farsund omtales i et i 1792 i Kristiania udkommet skrift:
Anders Ekstorms sandfærdige fortællinger og hændelser , han siger:
Farsund er en liden flekke, der tilligemed sine förste ind
byggere er paa nogle faa aar ligesom champignonerne opvokset
paa Sundebakken paa Listerlandet. De har med mange af vor
tids storste og glimrende steder deri lige oprindelse, at hvor nu
palæer og stolte bygninger kneiser, stod fordum faldefærdige
fiskerhytter, ei drommende om tilkommende herlighed og pragt.
Den ubetydelige forskjel er knus denne: naar vi behover seculer
for at maale disse, saa behover vi kun dekader af aar til Farsund.
Stedets udseende var temmelig smukt. I besynderlighed ståk
nogle af dets skaberes huse betydelig af iblandt den ringere
pobels. Det danner et lille stykke af en cirkelbue langs ved et
fra havet ind i Kvævigfjorden lobende sund og gaar et stykke
op paa Sundebakken. Offentlige bygninger er just ikke mange,
kun to, kirken og thingstuen. Den første er nyligen anlagt i
byens øverste ende ved engelske byggere af d’hrr. Ehlert <V’ Jochum
B. Lund og af den førstes sonner d’hrr. Jonas & Søren B. Lund.
Den er af sten, om jeg mindes ret, var den nok ogsaa den eneste
stenbygning paa stedet, vel ikke stor, men af god smag, helst
indvendig.

Stedets fornemste næringsgren er vel havarier, der
formodentlig ogsaa har givet det sin oprindelse. Listerlandet, paa hvis
sydøstlige ende Farsund ligger, er i de norske farvande det samme
for sjøfarende i morke og stormende nætter, som Anholdt i de
danske, og hvad vor store Holbergs Peder Paars i anledning denne
siger: <De leve kristelig og nære sig af vrag>, tror jeg ogsaa
her temmelig passende.

Bønderne deromkring har ellers tillagt stedet navn af
Svinebyen; men dette skandaløse navn, hvis etymologi lettelig kunde
blive vrangt fortolket, har hensigt til de mange firbenede svin,
som i hvert stræde moder og begrynter de forbigaaende.

Ikke langt derfra ligger de to bekjendte havne Eigvaag og
Lushavn, og paa alle tre steder behjælper man sig med én told
betjent, der sorterer under Flekkefjords toldkammer, og jeg har
aldrig hort, at de har ønsket flere.»

I 1799 har cand. jur. Jacob Baden beskrevet en reise i Norge
i maanedsskriftet Iris og Hebe». Han bemærker blandt andet
om Farsund :

< Byen har kun én hovedgade, foruden tvende smaa gader.
Men selv hovedgaden, der lober i en vinkel og ender opad et
fjeld, hvor kirken ligger, er meget smal, siden vogne er ubruge-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free