Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.ISTEK OG MANDALS AMT.
Ogsaa i Aamlandsbugt, Kaaveland, Skraarigeii og Fladstadvigen
kan smaafartøjer finde havn.
I .Jansund er stærk strøm, ind eller ud efter ebbe og flod.
Lenefjorden er ren.
Ved Lyngdal herreds kyst er øer og holmer og skjær. Mellem
fastlandet og de inderste øer gaar en indre seilled — Rævøsundet.
Paa øerne findes flere udhavne, som Seløhavn med 11 m
vand og plads for indtil 15 fortøide fartøier.
Indseilingen foregaar gjennem 3 sund, der alle er temmelig
urene. Havnen har mindre god holdebund og med sydlig og
sydvestlig storm er der adskilligt sjodrag inde paa havnen.
Seløerne nævnes oftere i den ældre historie. Her laa saa
ledes Olav den hellige længe i 1028 (bind I, pag. 617).
Korshavn og Røsvigen er en god havn, der kan rumme
henved 20 fortoiede fartoier. Paa enkelte steder er der fjeldbund,
men ellers som regel god holdebund med ler og sand. Havnen
har et søndre indløb, gjennem hvilket 18 til 20 fod dybtgaaende
fartøier kan gaa ind, og et nordre lob mellem Kreglingholmen og
Rævø, der kun kan passeres af indtil 7 fod dybtgaaende fartøier.
Indseilingerne saavelsom havnene er temmelig urene.
Hundalshavn paa ßævøsunds nordside har kun plads for 2 a
•’i fortøiede fartøier med 34 m. vand og ler- og sandbund.
Indseilingen er taalelig ren.
Hausvig paa vestsiden af landet mellem Grøns- og Kosfjord
har 15 m. vand og plads for 2 å 3 fartøier paa svai.
Rosfjord, der fra havet gaar ind ca. 11 km., er dyb og tem
melig ren, hvilket ogsaa er tilfældet med indseilingen til fjorden.
Den bedste havn er Kvalsvig med ren og rummelig indseiling og
god holdebund paa 22 og 15 m. vand. For mindre fartoier
eider ankerplads ved Skarsteinsbugt, Svenerigbugt, Agneftst,
Skoin-rag, Austadstrand, Borvig og Bærøbugten.
Lyngdalsfjord, af hvis inderste del ca. 8 km. tilhorer Lyngdal
herred, er temmelig ren; dens inderste del kaldes Kvaavigfjord.
Havne i Lyngdalsfjord er Djubvigbugt med 15—20 favne vand.
ler- og sandbund, samt Aunevigbugt, en særdeles god og ren havn,
hvor de største skibe kan ligge.
I kolde vintre fryser fjordene undertiden.
Jordsmonnet i herredet er sandblandet muldjord og myr.
I den nordre del af Lyngdalen ved gaardene Bosfjord og
Kvan vig er der ler under madjorden.
Den dyrkede mark ligger navnlig i Lyngdalen, Møskedalen
og i skaret mellem Lyngdal og Lenefjord.
Ellers er Lyngdal herreds gaarde spredte omkring paa heierne;
ved sjøen er kun lidet dyrkbar mark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
