Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
LISTEK OG .MANDALS AMT.
under Heddarhei i gaarden Herdalens udmark. Dette omtrent 600 m.
lange og 200 m. brede tjern ligger i en forsænkning mellem 2
stenurer, har sit tilløb fra et lidet myrsig og har afløb gjennem
en ubetydelig bæk til gaarden Kiev. Heien er nøgen og sparsomt
bevokset med lyng, og de omliggende fjelde er uden vegetation.
I dette tjern ligger store furutræer. Træet er saa fast og haardt,
at øksen vanskelig bider.
Al herredets skog eies af bygdens indvaanere.
Der er meget snaufjeld skikket til skogkultur, og der
foretages lidt saaning og plantning.
Der leveres kun lidet sagtommer og anden større rundlast
og smaatømmer, saa at herredet maa kjøbe bygningstømmer, især
bord. Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstommer var 18 kr.
pr. 12 fod. Den almindelige dimension var 8 å 10 tommer X 3
tommer.
Noget brændeved sælges. Middelprisen i 1900 pr. meterfavn
brændeved var: 10 kr. for birk, 8 kr. for or, kr. 5.50 for furu.
Nogen skog har følgende gaarde: Kvaas, Birkeland. Moi.
Væmestad og Bom har furuskog; Kvelland, præstegaarden, Aames.
Dragland, Egilstad, Li, Fiveland, Vilshammer, Kraavig, Kluvom, Lene,
Eiaasland, Birkeland i Austad sogn, Hagestad, Eirikstad og Kvaalsvig
har lovskog.
Torvmyrer findes næsten til hver gaard. De benyttes
ogsaa, men er af forskjellig godhed.
De storre myrer i herredet er: Bergemyren, Rosfjordmyren,
Skomragmyren og Kvaavigmyren. Det er muldmyrer, som er skikkede
til dyrkning. Her findes ogsaa, mosemyrer hist og her paa lieierne.
•Store mosens-rer findes paa gaarden Vieland i Aa sogn.
Nogle af myrerne er undersøgte af G. E. Stangeland.
Kraaviginyr ligger paa den mellem Kvaavig og Agnefest
udstrakte sandflade mellem fjeldknatter paa et strøg; paa andre
kanter taber den sig paa sandfladen. Myrstrækningen har en
uregelmæssig form, og enkelte fjeldknatter stikker op i myren.
Arealet udgjør 2 500 ar, høiden over havet er ca. 10 m.
Vegetationen bestaar især af bjønskjæg, almindelig lyng,
klokkelyng, carexarter, blaatop, rome —narthecium ossifragum og i gamle
torvgrave mose—sphagnum. Paa visse strøg, især de grundere,
er nogle af disse, saasom stararterne, mest fremtrædende; paa
andre steder, hvor dybden er storre og fortorvningen mere
fremskreden, staar næsten kun lyng og bjønskjæg.
Dybden er i den nordvestlige del mod Kvaavig 1 -1.6 ni.
eller mindre. Over midtpartierne er dybden 1.5—2 m.
Ved bunden er et 0.4—0.8 m. tykt lag af skogmyr med
rester af skogkrat, især birk. Paa dette lag staar rodstubber af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
