Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
LISTEIt ()(i MANDALS AMT
Toppe i denne del af herredet er: Tindefjeld paa grændsen
mod Aaseral, 872 m., er egentlig en gruppe af flere toppe;
Silfer-rinden, trigonometrisk punkt nordligst i Hægebostad herred, 983 m.;
Hotten paa grændsen mod Aaseral; Aunaaknatten og Fcmarheia (paa
amtskartet Fænfjeld), ligeledes paa grændsen mod Aaseral;
Santl-vasheia, Leikopifjeld, Vaareknuten udmærker sig ved sin steilhed
mod syd mod Lygne.
Andre toppe er: Skjerkedalsknuten, Svalegus fjeld, Yedvasheia,
Venhomfjeld, Surtefjeld, Svartehomheia, Svaavasheia, Troldsyl heia, Ojeifi
knuten, Homsknuten, Kritaafjeld, Gjorestokheia.
I fjeldet her er gode havnegange og fjeldslaatter.
Land dalen kommer fra grændsen mod Aaseral og gaar
sydvestlig ned mod Eiken kirke, hvor den udmunder mod Lygne.
I Landdalen er furu- og løvskog. I dalens øvre dele er endel
sætre; gaarde ligger ved dens udmunding i hoveddalføret. Land
dalen er ca. 6 km. lang.
Landdalen støder i Aaseral til et dalføre, den midtre del af
Skjerkas dalfore, der gaar nordover og udmunder ved Brei
landsvatn, saa at disse to dalforer tilsammen danner en tverdal,
der forener Lygnas dalfore med Breilandsaaens dalføre i Aaseral
og har en samlet længde af ca. 28 km.
Lygnas dalføre i Hægebostad er den nordre fortsættelse
af samme dalfore fra Lyngdal. Det begynder som en trang kløft i
Hækfjeld, hvis bund optages af Øievatn, Storevatn og Litle Lygne,
gjennem hvilke vande Lygna gaar. Dalen udvider sig og bøier
mod sydøst, hvilken retning den beholder til Eiken kirke, hvor
den stoder sammen med Landdalen.
Denne del af Lygnas dal optages tildels af smaavande og er
dels bevokset med furu- og løvskog, men der er ogsaa endel
gaarde, navnlig omkring Homsvatn og Rossevatn, samt nedover
mod Eiken kirke.
Nedenfor Eiken kirke ligger det ca. 10 kxn. lange vand Lygne,
paa dettes nordre og østre side er adskillig dyrket mark, men
paa vestsiden og navnlig nedover mod vandets sydende er der
steilt lige ned i vandet. Ogsaa omkring Lygne er der endel
skog.
Syd for Lygne er dalen, der nu kaldes Lyngdalen eller
Hæge-hostaddalen, begrændset af steile fjeldsider. . Endel gaarde ligger i
dalen og desuden ret god furuskog.
Kvinesheia kaldes fjeldet mellem Lygnas dalføre og Østre
Kvinesdal; det er en vid fjeld strækning med mindre fjeldvande,
fjeldknauser og myrer, saa godt som snau med tarvelige
græsgange. Heien er ikke høiere, end at der ligger gaarde paa de
dyrkbare flekker, men naturen er karrig omkring de fleste af disse
heiegaaTde. Mangelen paa skog skriver sig vel fra den skik, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
