- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
532

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

532

I.ISTER OG MANDALS AMT.

Knabedalen gaar i retning fra ost til rest, og sammen med
Nkjerkas dalføre i Aaseral herred danner den en gjennemgaaende
tverdal mellem Kvinesdal og Breilandsdal i Aaseral (sidegren til
Mandalselvens dalføre). I Knabeelveus dalføre ligger kun den
ene gaard Knaben i dalens vestligste del.

Lilleaaens dalføre eller, som den i Fjotland kaldes, Østredalen
gaar i herredets søndre del fra nord mod syd, fra lidt syd for
Knabedal og til henimod Fjotland kirke, hvor den ved en
tverdal staar i forbindelse med Kvinesdal. Den nordre del af denne
dal er trang med et par sætre; først ca. 5 km. ovenfor Fjotland
kirke ligger nogle gaarde.

Af de mange toppe naar ingen nogen særdeles betydelig
høide.

Toppe nordenfor Austodledalen er Kragefjeld og Falkefjeld:
Grungevasnuten er 900 m. høi ; Venafjeld ligger paa Aaseral grændse
og Knabenipen op for Knaben gaard, samtlige mellem
Austodledalen og Knabedalen. Knabenipen er steil, navnlig mod syd

Syd for Knabedal er de vigtigste toppe: Hanvashei, 894 m
høi, trigonometrisk punkt; Haavefjeld, Storefjeld, Fjotlandsfjeld, det
sidste er steilt mod syd.

Fjeldtoppene er i regelen nøgne.

I kolde sommere kan enkelte snefonner blive liggende i
løfter, hvor solen ikke naar ind.

Kvinesheia begynder syd for det kun lidet markerede dalføre,
hvori Mjaavatn og Fjotlandsvatn ligger.

Kvinesheia er lavere end fjeldene længer nord, er mindre
gjennemskaaret end disse og faar navnlig paa østsiden af
Lilleaaens dalføre, der deler heien, karakter af en høislette. Overalt
inde paa heierne er der heiegaarde.

Toppe er Blaabjerg paa grændsen mod Hægebostad, Ulfsnipen og
Grimeknuten paa grændsen mod Kvinesdal, den sidste paa Kvinas
vestside.

Lilieaaens dalføre, Østredal, er her bredere end længere nord,
der er mere plads for bebygniug og nogen furuskog. Mod syd
udmunder dalen ved Galdalsvatn, og ved den nordre ende af
dette er der temmelig meget dyrkbar mark.

Kvinesdal eller, som den i Fjotland kaldes, Vestredal, er en
trang fjelddal med steile sider, ofte er der i bunden kun plads
for elven ; med lange mellemrum er der nogle gaarde, særlig der,
hvor tverelve falder ud i hovedelven. Dalsiderne er
skogbevok-sede i den nordre del af herredet med birkeskog og i den søndre
del med furuskog.

Landet paa Kvinas vestside er mere kuperet end Kvinesheia
og herredets nordlige del, paa fjeldene er her mange vande,
smaaelve og smaa dalfører.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free