- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
537

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FJOTLAND HERRED.

Eftestøl ysteri begyndte i 1899. 1 1900 indveiedes 5000
kg. melk, hvoraf er produceret 450 kg. ost.

Lindefjeld ysteri begyndte i 1890. I 1900 indveiedes

7 500 kg. melk, hvoraf ystecles 700 kg. ost.

Grunstensli ysteri begyndte i 1895. I 1900 indveiedes

8 000 kg. melk, hvoraf ystedes 800 kg. ost.

O. Netlands ysteri begyndte i 1896. I 1900 indveiedes
5 200 kg. melk, hvoraf ystedes 500 kg. ost.

M. Netlands ysteri begyndte i 1896. I 1900 indveiedes
5 200 kg. melk, hvoraf ystedes 500 kg. ost.

T. Netlands ysteri begyndte i 1898. I 1900 indveiedes
5 000 kg. melk, hvoraf ystedes 500 kg. ost.

Sorli ysteri begyndte i 1895. I 1900 indveiedes 9 000
kg. melk, hvoraf ystedes 900 kg. ost.

Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes
haand-kraft ved alle disse ysterier.

I 1895 var i Fjotland kun Lindefjeld fællesysteri i
virksomhed. Den indmaalte melk var det aar 20 000 liter, hvoraf
ystedes 2 000 kg. ost. Der anvendtes centrifugesystem.

Skog. Furu, birk og asp er de almindeligste træsorter; der
vokser lidt ek, ask, or, rogn og heg.

Skogen er væksterlig. Især i den senere tid, da folket har
faaet forstaaelse af skogens værdi og er sluttet med
lyngbrændingen, er ungskogen kommen godt frem ogsaa paa de før
skogløse strækninger.

Skogbestanden er væsentlig furu. Granskog findes ikke.

Der er noget løvskog af birk langs dalene og våndene.

Der leveres noget sagtømmer og anden større rundlast.

De almindelige dimensioner af bygningstømmer er 12 fod
8 tommer.

Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var: 6 kr.
for birk og 5 kr. for furu.

Al herredets skog eies af bygdens indvaanere.

Der er meget snaumark skikket til skogkultur, men der
foretages kun lidet saaning og plantning.

De bedste skoggaarde i herredet er: i vestre dal, Helle,
Kvinlog og Eigeland-, i ostre dal, Galdal, Veggeland, Hoidal og Eiaasland.

Større myrer i herredet er Grønnesmonm og Myglandsmyren
i østre dal og sydligste del af bygden samt Torstensnes, der
ligger under gaarden Knaben. De er væsentlig muldmyrer og
vel skikkede for dyrkning. Desuden er der en hel del mindre
baade muld- og mosemyrer.

Til næsten hver gaard ligger gode torv myrer. Omtrent
hver gaardbruger skjærer brændtorv til eget behov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free