Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
LISTEK OG .MANDALS AMT.
Rennebuen kommer af reynir, rognetræ.
Eftestøl er dannet af det gamle elvenavn Elpf.
Knibestol, formodentlig af fjeldnavnet Kniben (Knipen), som
forekommer liist og her omkring i landet.
Valdr o er skrevet saa i den nye matrikul efter udtalen,
Valdrio er sædvanlig skrevet siden 17de aarhundrede, maaske
har der været et j i navnet efter r; der er et gammelt ord rjöör,
aaben (ryddet) plads i skog; den gamle form kunde have været
Vatlarjödr, af vçllr, vold; at j var faldt bort i udtalen, lod sig
nok forklare.
Af personnavne er efter O. Rygh at forklare følgende
gaard-navne:
Gunstenlien er dannet af mandsnavnet Gunnsteinn.
Narvestad er sandsynligvis at forklare af mandsnavnet Nar/i,
maaske ogsaa af knçrr.
Fra Fjotland kjendes ikke noget jordfund fra forhistorisk tid.
Øst for Bruli (Brureli) ligger en kreds af stene, der kaldes
Bruresengen. Om disse stene gaar der et sagn:
En brudefærd fra Hobbaasland i Eiken kom fra Hægebostad
kirke til Galdal, og da den kom frem til hoiden, var en ryse
ifærd med at dæmme tversover Galdalsvatn fra Krognes til Moen
for at odelægge Galdal med flom. Bryllupsfolkene byggede op
denne stenring til værn og blev der om natten. Næste morgen
skjod brudgommen rysen, og fjeldene rundt om bestænktes med
hans blod, og moen heder fra den tid Rysefaldet.
Brudefølget begravede rysen midt paa moen, og forat han
ikke skulde reise sig igjen, murede de paa hans navle en varde.
Graven har en sten ved hver ende. Varden er tildels nedfalden.
Stenene er rodspættede, det siges af rj-seblod. Sagnet er vel
tildels udsprunget af gaardens navn Bruli, der er gjort til Brureli.
Fjotland kirke, 341 m. o. h., er en langkirke af tømmer,
opført 1835—37.
Munch angiver en middelaldersk Fjotland kirke, men dette
er feilagtigt; thi den ældre i 1(570 opførte kirke var den første
kirke i Fjotland.
I middelalderen og lige til 1670 var der i hele Kvinesdal
kun en kirke, kirken paa Liknes.
Først i 1669 bestemtes, at Fjotland kirke skulde opføres.
I kongebrev af 20de oktober 1069 heder det, at kirkeveien til
Liknes fra de øverste gaarde udgjorde seks mil, «hvilket faldt
Bønderne, deres Hustruer og Børn til ulidelig Besværing og
skadelig Forhindring i deres Salighedssag; især kunde frugtsommelige
Kvinder, saa og gamle Folk om Høsten, Vinteren eller først udi
Vaaren, da Veien er besværligst og tungest, naar de ville gaa til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
