Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJOTLAND HKHKED.
543
Alters, umuligt komme til Sognekirken, item, at de om Vinteren
i Sne og Frost maa omløbe, for de kunne faa dei es Born
ehrist-net, og desforuden, at de saa stor Møie og Besværing, synderlig
i Pest-Tid, med de Døde at begrave skal have».
Fjotland var en til Liknes kirke beneficeret gaard.
Ved besigtigelsen i 1680 oplyses:
«En vakker Altertavle, med en silke-baldyret Lærredsdug til
at. svøbe Kalk og Disk i, tilsammen værd 30 Rdl., havde
Sognepræsten Hr. Peder Godtzen og hans dyderige Kjæreste, Maren
Villumsdatter, skjænket, Fogden Sr. Anders Tholderup med hans
dyderige Kjæreste Catharina havde givet en smuk malet
Prædikestol, Christen Sørenssen Godtzen med sin Kjæreste Adrian
Hen-riksdtr. har foræret en Lærreds Alterdug med Kniplinger om, sal.
Isach Jørgensen med hans Hustru Abel Danielsdtr. en «drefelig»
Kalk og Disk af Sølv, vægtig til 16 Rdl. Thomas Jørgensen har
foræret Messeserken; paa Vox- og Talgelys er temmelig Forraad,
Sr. Gabriel Hansøn har foræret et Par vakre Lysestager med et
Bæger til Funten, vægtig med Lister Vægt 20 Bismerpund. Den
Dannemand Hans Bertelsøn har foræret tvende Vinduer i Choret,
Almuen har selv bekostet Døré af Jern med Laas og Nogel for
Kirkedøren.»
Ved kgl. res. af 29de oktober 1836 var det bestemt, at ved
indtræffende ledighed skulde Fjotland anneks fra Øvre Kvinesdal,
hvorunder det siden delingen i 1760 havde hørt, atter henlægges
under Nedre Kvinesdal. Dette iværksattes i 1841, og samtidig
afskaffedes de forvildende betegnelser «Øvre og Nedre Kvinesdal».
Førstnævnte kald har herefter hedt Hægebostad sognekald, det
andet Kvinesdal.
I kirken var der et gammelt i træ skaaret billede, ca. 1 m.
høit, forestillende Frelseren paa korset. I 1902 blev det stjaalet
og er ikke gjenfundet. Ingen vidste, af hvem eller naar det var
forfærdiget. Der gik det sagn om billedet, at nogle fiskere fandt
det drivende i Fedefjorden, og det var saa tungt, at de ikke
kunde hale det ind i baaden. De nævnte da flere kirker, som
de lovede at give billedet til, hvis de kunde faa det op i baaden,
men uden nytte. Først da Fjotlands kirke blev nævnt, blev det
let halet ind. Lignende sagn kjendes fra mange steder.
Fjotland kirke nævnes endnu ikke i Stavanger stiftsbog.
Sognet blev eget præstegjeld ved res. af 5te juni 1856 og skilt
fra Kvinesdal, hvortil det havde ligget efter tidligere, 1753—1841,
at have hort til Øvre Kvinesdal (Hægebostad) præstegjeld. Holm
angiver ogsaa, at Fjotland blev eget sogn i 1669, og at den første
kirke blev bygget i 1670.
Der er i Fjotland et sagn om en residerende kapellau, som
omkom paa fjeldet under en kirkereise:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
