Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIKNES HEHKKl).
549
Navnlig mod tien øvre del af Østre Kvinesdal har fjeldet
steile styrtninger.
Toppe er Stokkedalshei, Sfihei, Skarshei og Flaarshei samt det
trigonometriske punkt Gaukdalsfjeld, Gustavia, 628 m. høit.
I Liknes danner gammel granit det faste fjeld
undtagen i et lidet parti aller sydligst, hvor der er gneis. I den
nedre del af dalen er der udfyldninger af sand og aur, længer
op er der ogsaa terrasser og moer.
E 1 v e. Den største del af Liknes herred har afløb gjennem
Kvina og dens bielv Lilleaaen (bind I, pag. 142). En del af
herredet har afløb gjennem Fedeelven og Lgngdalselven, som før er
omtalte. Desuden har herredet afløb gjennem nogle mindre elve;
saaledes gaar fra Støvlevatn en elv sydvestlig forbi Stalleland, boier
mere vestlig og gaar ind i Fede herred, hvor den falder ud i
Oppoftevatn.
Desuden er der mange smaaelve og bække.
Af fossefald og større stryk kan nævnes følgende :
I Kvina er Rafossen, 24 m. hoi, den største, videre
Trælands-foss ved Træland, KjUlefoss og Jofoss ved Aamot.
1 Lilleaaen kan nævnes Dvergefoss og Haafoss ved Aamot,
Arefoss ved Jerstad eller Gjemlestad.
Der er flere større bækkefosser eller stryk, blandt hvilke kan
nævnes Risaaen.
Ved Dvergefoss ved gaarden Aamot danner elven et
underjordisk løb, idet den ved almindelig vandstand gaar under en af
naturen dannet stenbro, men ved større vandstand gaar en del
af vandet over denne bro. Dette har sin grund i, at det
underjordiske løb ikke kan rumme vandet paa nedre side af stenbroen,
hvor der er en hule eller gryde i fjeldbunden, som ved mindste
vandstand har en dybde af ca. 40 fod, medens vandets dybde
under selve broen kun er ca. 2 fod. Dette er tidligere omtalt
(bind I, pag. 44).
Af i ndsjøer er der efter karterne 169, som helt eller
delvis tilhører Liknes herred, de fleste er ikke store. Storst er
Galdalsratn, 254 ni. o. h., i Liknes herreds nordre del paa grændsen
mod Fjotland. Af dette vand, der i det hele er 4.5 km. langt,
falder 3.5 km. i Liknes og resten i Fjotland herred.
Km.2
Londalsvatn.........0.1
Sørhellevatn.........0.1
Baastølvatn.........0.1
Solbergvatn.........0.2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
