- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
551

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LIKNES HEKKE».

551

Jordsmonnet bestaar i dalførerne væsentlig af sandblandet
muldjord og sand. Paa enkelte gaarde er der muldjord med
sandblandet ler som underlag, paa andre findes god ler. Der er
ogsaa store strækninger udyrket sandjord bevokset med lyng.
Paa heierne bestaar jordsmonnet ogsaa væsentlig af sandblandet
muldjord med store udyrkede myrstrækninger.

Paa gaarden Slimestad er ler og ligesaa paa gaarden Lervigen.

Den dyrkede mark ligger fornemmelig i Kvinesdals nedre
del og tildels ogsaa i dalens øvre del, i Østre Kvinesdal, samt
forovrigt hist og her paa heierne.

Ved Fedefjorden er kun én gaard, da kysten her er steil.

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager..........3.7 km.2

Eng..........0.7 »

Ager og eng.............. 10.4 km.2

.Skog................35.» »

Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr....... 254.0 »

300.0 km.2

Udsæd og avl pr. maal samt fol dig hed i Liknes:

Udsæd pr. maal. Avl pr. maal. Foldighed.

Byg . . . 60 liter. 4.0 hl. 6
Havre. . .110 » 4.4 » 4

Poteter . . 560 •» 39.2 » 7

Udsæd af græsfro pr. maal var i 1900 2-5 kg. og avl
pr. maal 500 kg. hø.

I de senere aar er noget nyland blevet opiyddet.

Antallet af slaa- og meiemaskiner var 1 i 1895, 5 i 1900.

Større udyrkede strækninger særskilt egnede til dyrkning er
der paa flere steder, saaledes paa gaarden Oie, der ligger ved
sjøen, er en større strækning. Gaardene Slimestad og Eigeland,
ytre, ca. mil fra sjøen, har ogsaa større dj’rkbare strækninger.
Paa Kvinesdal præstegaard en halv mil fra sjøen, er større
udyrkede strækninger. I østre dalføre kan særlig nævnes gaardene
Moi og Gjemlestad. I vestre dalføre Svinland, Aamland,
Skjekke-land, Roinestad og Linland: paa disse anførte steder saavelsom
paa mange andre gaarde i dalførerne og paa heierne er udyrkede
strækninger vel skikkede for dyrkning. Det er for en stor del
muldmyrer og delvis ogsaa sandblandet muldjord, der alt egner
sig for dyrkning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0566.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free