- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
565

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UK NKS H KU UHU.

565

Aalmandssteineu , allemandsstenen, ca. 1 m. hoi, ved marken
formet som et fodblad. Lidt ovenfor, tæt under heien, er et
jordrap, anseet for gravhaug og i bygden kaldt Langdøs», vistnok en
naturlig vold.

Et godt stykke længer frem, straks foran en liden stigning
af veien, sees nogle opreiste stene, i sin tid 7, hvorfor kaldt
Sjustenen . Sagnet fortæller, at sognets kirke var paabegyndt
her, men om natten flyttedes af underjordiske til Liknes. Det
er levninger af en kreds med opreiste stene, nu forstyrret af
veien. 5 er tilbage, kun 2 i oprindelig høide, hullet l’or den 6te
sees. Fra forst af var der vist 8, kanske en niende i midten.

Nordenfor Liknes ligger Englemoen hvor der paa den tid,
den gamle kirke blev bygget, skal have staaet et slag med
engelskmanden , som havde gjort indfald og brændt skogene
paa flere heier i omegnen, om hvilket sagn L. L. Daae ved
nærmere at berette i sine Norske Bygdesagn (1ste samling)
saavelsom om det hermed i forbindelse staaende sagn om en eier af
gaarden Rafoss, der skal have deltaget i nævnte krig.

Kvinesdal (Liknes) kirke, ca. 10 m. o. h., er en langkirke
af tømmer opfort 18157, med 116 siddepladse.

Leikness kir/,ja i Hvinisdali var Kvinesdal (Liknes)
hovedkirkes gamle navn. Deling fandt sted i 1753, da Hægebostad,
Eiken og Fjotland blev fraskilt Kvinesdal.

1 det 16de aarhundrede var med Liknes som hovedsogn
forbundet følgende annekskirker:

Fede var tillige thingsted for flere bygder, ikke alene for hele
Kvinesdal med Fjotland, men ogsaa Hittero, Nes sogn (med
Flekkefjord), Bakke, Gyland og Siredalen.

Eiken sogn eller Eigebygd- , der omtales 1417.

Hægebostad. (Helgabolstad i r) sogn, hvis kirke omtales 1435.
Dette sogn kaldtes af almuen indtil henimod vor tid ofte
Skoud-lierred.

Den kirke, som stod her for 1837, var af træ og opbj’gget
i 1623.

Præstegaard for Liknes kirke har fra gammel tid været
gaarden Eljestraum eller Eljestrom, hvilket navn er forvansket
til Elvestrom .

De förste præster nævnes i et diplom af 1292. Deres navne
var Sigurd og Jon.

Om præsterne i Kvinesdal har L. Daae samlet oplysninger i
En krønike om Kvinesdal . Lidt om de ældre præster
hidsættes her:

Den förste præst, der kjendes efter reformationen, heder
Anders Laurenssøn. Han nævnes i aarene 1545 og 1549.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free