Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">24
LISTER OG MANDALS AMT
I)en næste præst, som kjendes, hr. Anders Einarsson, var den
23de september 1594 stævnet for Stavangers kapitel, for han haver
ikke holdet de Artikler, som K. M. haver udgivet om Trolovelse
og Ægteskab, thi han haver taget en Kvinde til sig, uanseet der
ikke var Trolovelse skeet og ikke var lyst før deres Bryllup; der
han nu nogen Tid havde havt hende hos sig, sendte han hende
hjem igjen, fordi hun havde ondt paa hendes Been . Han maatte
give til de fattige i hospitalet 10 gamle daler for sin forseelse.
Samme dag tilspurgtes hr. Anders og en Sven Guttormssøn, om
de vilde lade deres «langsommelige Bulder og Trætte fare om
noget Jordegods, som dennem mellem var». Sagen gjaldt en
part i en gaard Thue» og blev bilagt.
I aaret 1609 blev Nils Pederssøn Normand i det mindste efter
eget sigende kaldet af bønderne i Kvinesdal til sognepræst.
Ved hyldning i 1610 i Oslo omtalte lensherren paa Lister,
Sti/ring r. Bold, for koug Christian IV, at der var et godt
præstegjeld ledigt i lenet, og kongen gjorde en mand i sin egen tjeneste
(ved kongens «saugeri«), Jørgen Thomassen, til præst i Kvinesdal
i 1610.
Om hr. Nils Normands fortrængelse og hr. Jørgens
uregelmæssige indgang i embedet er et udsmykket sagn. Det heder:
Jørgen Thomasson var son af en bonde, der eiede gaardene Rød
land og Øvre Egeland og havde sendt sønnen til Danmark for
at studere. For den tid fandtes ikke andet end munkepræster.
Da Jørgen kom hjem efter at have udstaaet sin præstelære,
harmedes han over munkens vrange lære, og i et helt aar sad
han under prædikestolen og opskrev «munkens prædikener. Saa
reiste han igjen til Kjøbenhavn og blev der af kongen udnævnt
til sognepræst i Kvinesdal. Med sit kaldsbrev i lommen og iført
en stor kappe over sin præstekjole kom lir. Jørgen en søndag
morgen over fra Hægebostad til Moi (under Kvinesheien) og gik
i Liknes i kirke med andre folk. Da saa munken havde endt
sin prædiken, kastede hr. Jorgen kappen af, besteg prædikestolen
og oplæste sit kaldsbrev, hvorpaa munken < flygtede og forsvandt
ved den nærliggende Knivsvig, uden at nogen siden hørte mere
til ham. Sagnet kan muligvis indeholde nogle erindringer om
virkelige begivenheder.
Eljestrøm præstegaards udsæd og besætning i 1626 angives
i den af biskop Laurits Skabo indrettede stiftsbog, der siden
benævntes «Graagaasen». Udsæden paa præstegaarden udgjorde i
1626 10 td. byg og besætningen 2 heste, 15 kreaturer, 20 faar
og nogle kalve samt 12 gjeter. I 1664 var istedetfor byg kommet
det samme antal tønder blandkorn samt dertil ’Vi td. hævertrug .
Gaarden Revebaasen (Rebaas), der var lagt til præstegaarden,
op-fores særskilt med 3 td. korns udsæd og 40 læs ho.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
