Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l’KDE HEKHEI).
577
Birkeland har hedt Birkiland, af birki. sted bevokset med
birketræer.
Hangeland kan betyde hængende land og hentyde til
gaardens beliggenhed paa en hoide med bråt fald mod fjorden.
Fosseland kaldes saa, fordi den ligger ved fosser.
Meland har vel hedt Medalland, den midterste gaard.
Høiland kommer af heg, ho, og maa vel nærmest betegne
slaatteland.
I Geiskeli findes et ord Geisk-, hvis betydning ikke er sikker;
det har vistnok været elvenavn ensbetydende med elvenavnet
Geis eller Geisa, den voldsomme, og hvoraf den bekjendte
islandske kilde Geysir har sit navn.
Lone. gammel form Lonar, flertalsformen af hin, et stromløst
sted i en elv. Gaarden ligger mellem to udvidelser af elven.
Sande og Lunde er oprindelig dativformer.
Sveigenes maa have sammenhæng med seeigja, at boie, krumme.
Oppofte ligger ved det samme vasdrag, ved hvis udlob i
fjorden man har gaarden Ofte i Herred herred. Deraf folger, at
navnet oprindelig tilhører elven og fra denne er overfort paa
gaardene. Stamordet er alpt, ogsaa brugt i formen elptr, en svane.
Dette ord findes i en mængde norske stedsnavne, men har i
nutidens udtale antaget mange afvigende former (AU-, KU-, Eft-,
Ept-, Ekt, Ett-. Ert-, Ofl-, Opt-, OU-, Okt-, Ofl-, Ort). Disse
navne er oftest ikke at forklare direkte af fuglens navn, men af
fuglenavnets brug som elvenavn.
Skranefjeld, vel af skran, der endnu paa nogle steder bruges i
samme betydning som skrinn, mager, ufrugtbar.
Vindskei er det gamle vindskeid, kantfjæl paa gavlen af et
hus (endnu brugt, tildels i formen vindski).
Raustad kommer sandsynligvis af mandsnavnet Raudr, maaske
•ogsaa af personnavnene Refr, Rærekr eller Riitr.
Fra Fede herred findes ikke noget jordfund fra forhistorisk tid.
Paa Fede er efter herredets ordfører fundet en krukke af
kobber med brændte ben i og paa Sande en stenkrukke med
aske samt en bile.
Paa et par gaarde, Frøgtland og Sande, findes der varder.
Fede kirke, ti m. o. h., er en korskirke af tømmer,
opfort 1802, med 450 siddepladse.
Den aldeles faldefærdige kirke paa Fede blev nedreven,
og en ny opført 1802 med bidrag af andre kirker i stiftet.
Fefu kirkja var Fede annekskirkes gamle navn. Egen præst
er nævnt i 1362.
Fode har i middelalderen havt egen præst. I 1362 omtales
37 — Lister og Mandals amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
