- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
612

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I.ISTER OG MANDALS AMT.

Fjeldsiderne er bevoksede med glissen skog i lavere niveauer,
men med store nøgne strækninger iblandt.

Paa terrasselandet ved præstegaarden er plantet furu- og
lærketræer.

Der leveres ikke storre salgslast eller smaatømmer.

Bygningstømmer maa kjøbes udenfra.

Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 42 kr.

Den almindelige dimension er 12—14 fods længde, 10 toms
bredde og 3 tommer tykt.

Noget brændeved sælges.

Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var: 10 kr.
for birk, 8 kr. for or og 8 kr. for furu.

Desuden sælges noget tøndestav.

Næsten al skog eies af bygdens indvaanere.

Der findes noget snaumark skikket til skogkultur.

De gaarde i herredet som har skog, er: Paa vestsiden af
Sira og Siredalsvatn gaardene Sire, Mjaasund, Berghydne, Lindeli,
Hommandsdal og Virag og paa østsiden af samme Aavedal, Oksnedal,
Skibeli, Oftedal, Espetveid og Skjeggestad.

Paa Aavedal er en myrstrækning, som delvis er dyrket
og hvis Aavedalsvatn blev sænket noget, kunde en større strækning
blive skikket for dyrkning.

Paa Ersdal, vestre, er en myr paa 456 ar, og paa Ersdal, ostre.
er en myr paa 244 ar, der delvis er dyrkede; ved udgravning
vilde især den første blive godt skikket for dyrkning.

I bumarkerne eller hjemmehavnene er der næsten
overalt endel smaa myrer.

I heieslaatterne er ligesaa en hel del myrer, hvoriblandt endel
større, men dette er for det meste mosemyrer og enkelte steder
torvmyrer.

Her er flere torvmyrer, dog er det sjelden at træffe god torv.
De benyttes almindelig, naar de ikke ligger alt for langt borte
fra gaardene.

Der er ikke fabriker eller industrielle anlæg i herredet.
Dog er der en hel del mindre sagbrug, hvor man om høsten og
fornemmelig om vaaren skjærer tondestav og bord.

5 personer drev ved udgangen af 1900 landhandel efter
bevilling eller handelsbrev.

De vigtigste handelssteder er Simes og Osen.

I Bakke herred var i 1900 ingen rettigheder til
udskjænk-ning af ol eller brændevin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free