- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
624

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

624 LISTER OG MANDALS AMT.

Birkeland ysteri for gjetost begyndte i 1898. I 1900
indveiedes 3 920 kg. melk, hvoraf er produceret 392 kg. ost.
Der benyttes separator, og som drivkraft anvendes haandkraft.

8kog. Af træer vokser i herredet furu, birk, ek. asp, or,
lind, rogn, hassel og asal.

Skogen er paa mange steder særdeles væksterlig. Det er
især furuskog og birkeskog. Andre skogdannende træer er ek,
asp og or. Gyland er en skogbygd og skogdriften er en vigtig
næringsvei.

Der leveres kun lidet større salgslast.

Den almindelige dimension er 12 ä 14 fod med 10 ä 12
tommers bredde; formodentlig bygger man sine huse af planker.

Noget brændeved sælges. Middelprisen i 1900 pr meterfavn
var 10 kr. for birk, 8 kr. for or og 8 kr. for fura.

Desuden sælges tøndestav.

Næsten al skog eies af bygdens indvaanere.

Der findes noget snaumark skikket til skogkultur.

De bedste skoggaarde i herredet er Gyland, Kumlevold. Li,
Hegland, Aatland, Fedaay, Nuland, Tesaag og Fosdal.

Der er større dyrkbare myrer paa flere gaarde i herredet,
saaledes paa Hegland, Gyland, Kumlevold, Uglandsskar, Mydland og
flere andre steder. Det er mest muldmyrer, men der er ogsaa
mosemyrer.

Der er tor v myrer til de fleste gaarde i herredet. Som de
største nævnes paa Hegland, Aatland, Uglandsskar, Mydland, Net
land, Bygg og Kitland. Kvaliteten er meget forskjellig ogsaa paa
de forskjellige kanter af en og samme myr samt i de forskjellige
dybder i myren. Kundt kanterne af dem er for det meste god
brændtorv ; længere ud i myren er jevnlig mose.

Myrerne benyttes meget, men kun til brændtorv.

Foruden sag- og kvernbrug er her ingen fabriker eller
industrielle anlæg i herredet.

3 personer drev ved udgangen af aaret 1900 landhandel
efter bevilling eller handelsbrev.

De vigtigste handelssteder er Nuland og Hegland.

I Gyland herred var i 1900 ingen rettigheder til
udskjænk-ning af øl.

Der er ingen telegraf- eller rigstelefonstationer i
herredet; derimod er der privattelefon.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free