Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIREDAI.EN HKRHKD.
Ved Kr inn og Sira deles Siredalen herred.
Kvinas dalføre danner grændsen mod Valle og Bygland herred;
den vestre dalside horer paa en lang strækning til Siredalen
herred ; det er et trangt dalføre med steile sider, og hvor det
udvider sig ligger store vande, Botsvatn, Rosfjord, Øyarvatn,
Lange-lona, Kvifjord, med flere, som Kvina danner. Nedenfor Kvifjord
kommer dalen helt ind i Siredalen herred; mellem Landslog og
Hompstølvatn er der flere gaarde, mens der ovenfor førstnævnte
vand kun er en enkelt gaard ved Kvifjordens nordende. Kilers
er dalens bebygning, saavidt den tilhorer Siredalen herred, nogle
sætre og fælægre.
Fra Hompstølvatns nordende indtil et stykke syd for dette
vands sydende, som en fjeldkløft med steile sider, danner
dalen grændsen mod Fjotland herred, og gaar saa ind i dette
herred.
Fjeldstrækningen paa o s t s i d e n af Kvinas d a 1 f ø r e
er en stærkt kuperet hei, der er steil op fra Kvinas dalføre; de
høieste dele ligger nær dalranden og navnlig i den nordre del,
og landet sænker sig mod ost og sydost i svagere skraaninger
mod Holmevotn og mod Sandvasdalen i Aaseral og dens
fortsættelse Austødleelvens dalfore i Fjotland. Her er mange dybt
indgaaende skar, hvor der kun ligger nogle faa sætre.
Fjeldtoppe i dette strog er Grungefjeld paa grændsen mod
Bygland og Krogefjeld i den sondre del.
Strækningen mellem Kvinas og Siras d a 1 f o r e r er
en række af betydelige fjelde skilte ved skar, hvis høieste punkt
i regelen ligger nærmest Kvinas dalfore.
Mod nord fortsættes denne strækning ind i Valle herred ; mod
syd bliver den meget lavere og fortsætter ind i Gyland, Bakke og
Fjotland herreder.
Toppene har i almindelighed afrundede former og er ovenfor
skoggrændsen oftest bevoksede med lyng. Denne stræknings
nordligste del er det mægtige Rjuvenfjeld, der har sine høieste og
steileste dele i Siredalen herreds nordøstligste del, og som strækker
sig ind i Valle paa begge sider af Lysedalen syd for Bykle kirke.
Rjuvenfjelds hoieste punkt er l’rdahhmten paa grændsen mod Valle,
1412 m. høi.
Rjuvenfjelds østre og største del er en sammenhængende
fjeldmasse, med faa dale; i den vestre del kommer fra Siredalen
to afdale med en række af større og mindre vande; mod nord
ender disse dale i fjeldet. Disse dale, Gofardal og Taumedal,
ligger en paa hver side af Holmevasheia, der kun paa et kort
stykke hænger sammen med Rjuvenfjeld. Holmevasheia
begrænd-ses af disse dale og af Siredalen og har steilt fald, navnlig til
Sira og Gofardalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
