Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634
LISTKIS cx; MANDALS AMT.
det mod Kvinas dal sænker sig i svagere skraaninger, der nærmest
Kvina tildels gaar over i bakker; her er nogle gaarde og en
forholdsvis tæt sæterbebygning. Fra Siredalssiden gaar kun 3 skar
ind i fjeldet, nemlig:
■Jondal, en steil, temmelig bred dal med adskillige gaarde
og sætre, som syd for Hovknuten forgrener sig i fjeldet.
Tonstaddal gaar ostlig ind fra nordenden af Siredalsvatn og
er en trang fjelddal med nogle sætre.
Aavedal kommer ind fra Bakke herred; den inderste del har
flere vande. Ogsaa her er nogle sætre.
Denne fjeldstrækning syd for Lilandsdal og ned til Bakke
herreds grændser har flere særskilte fjelde.
Miljufjeld er i høiderne myrlændt, og dets hoieste top er de
temmelig steile Svarte/muter; Eenknuten ligger østover mod Kvina;
JRavneheia ligger syd for Miljufjeld med det trigonometriske punkt
Hovknuten, 884 m. høi; længer syd følger Skrøileheia.
Hovknuten danner en afstumpet kegle og er let at bestige,
naar man er kommen op fra dalbunden. Udsigten fra fjeldet er
vid, men til alle sider ser man kun nøgne toppe og fjeldstrækninger.
Siredalen gjennem skjærer hele Siredalen herred fra nord til
syd efter først paa en strækning af ca. 10 km. at have dannet
grændsen mod Fossan herred; Siredalen kommer ind fra Valle
herred, hvor den staar i forbindelse med Botsvatns skar. Dalen
er, hvor den folger grændsen mellem Siredalen og Fossan, en
trang kløft med steile dalsider, navnlig paa østsiden. Kun af og
til udvider den sig og da til smaavande.
Lidt syd for Grødhellervatn kommer dalen ind i Siredalen
herred og bøier straks mod vest, saa mod syd og endelig atter
mod ost for ved Sirekroken igjen at tage sydlig hovedretning,
og denne beholder den helt til Bakke herred. Dalen mellem
grændsen mod Fossan og Sirekroken har en række vande, og
den er her mere aaben med fladere sider.
Sirekroken, 574 m. o. h., er dalens øverste gaard, om end
gaardene Suleskar og Aadneram ligger høiere; længere oppe er
der kun et par sætre. Nedenfor Sirekroken kommer først
Orte-vatn og saa Fidjelandsvatn, begge med steile dalsider.
Længere nede er dalen snart trang, snart bredere, og elven
danner loner, men dalen har i regelen steile sider. Nedenfor
Sinnes gaard er dalbunden temmelig bred og myrlændt og
oversvømmes i flomtiden. Fra Fidjelandsvatn og nedover bliver der
i dalen mere dyrket mark, navnlig paa vestsiden, mens ostsiden
holder sig steil.
Om Siredalen fra Tjørhomgaardene og sydover til Lunde
kirke skriver Keilhau paa sin reise fra 1839:
«Udsigten videre udefter er atter yderst vild, ganske som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
