Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
USTEK OG MANDAI.S AMT.
løvskog, forkrøblet birk og or, og ogsaa denne er sparsom. Jo
længere vest man kommer, desto vildere og uhyggeligere bliver
fjeldets karakter. Toppene bliver spidsere, og hoifjeldet bliver
endnu rigeligere end østenfor bedækket med stene.
Sneen gaar i regelen bort i juli og august; i kolde somre
kan dog enkelte fonner blive liggende sommeren over paa
Dige-vasheia og Groheia.
Strækningen vest for Siredalen er som nævnt delt ved dale.
I herredets nordvestre del langs grændsen mod Fossan ligger
eu rad af fjelde, der er vandskjellet mellem Sira og Lysefjord og
de fra dennes bund kommende steile dale.
Disse fjelde, Yardeheia, Halfarheia og Straaløsheia, er en
ryg langsmed grændsen, skilte ved hoitliggende aabne fjeldskar,
hvorigjennem veiene fra Siredalen til Lysefjord forer. Mod
sydost strækker de sig ned mod Siredalen, og her er i disse fjelde
flere skar eller smaadale optagne af fjeldvande i Siredalens ovre del.
Bebvgning er kun nogle t’ælægre. Yardeheia har en lioide af 788 m.
Syd for Halfarheia og adskilt fra dette fjeld ved en
forsænkning folger en strækning uden almindeligt navn, hvis enkelte
toppe, der skilles ved Vafiiedal, Lodjedal og Bjørnsigdal, ligger
omkring det store, men grunde Digetjern.
Mod Ortevatii er der steilt fald og ligesaa mod syd ned i
Valedalen; mod vest begrændses den strækning af Digedalen, en
snæver i nordsyd gaaende kloft, der taber sig mellem Halfarheia
og Straalosheia. De hoieste toppe i dette parti er Digevasheia,
Dggraknuten, Tolleifknuten og Svaberfjeld.
Skaret mellem Dygra- og Tolleifkmiterne fortsætter vest for
Digedalen i et dalfore, som gaar sydvestlig, og hvori ligger de
betydelige vande Digevatn og Øyarvatn; mod nord gaar en bred,
aaben arni ind mellem Straaløsheia og dets vestre fortsættelse
Bl aa fjeld; inderst ligger det betydelige Sandvatn. Øyarvatn har
aflob saavel mod øst gjennem Digevasaaen, der gjennemstrømmer
Digedalen, som mod vest til Hundalen gjennem Tveraaen; denne
gjennemstrømmer en hoitliggende, aaben fjelddal med smaavande,
og gaar tilslut steilt ned i Hundalen.
Tveraaen adskiller Kvernevasheia, af hvilken alene den østre,
temmelig slakke skraaning tilhorer Siredalen herred, fra Grodalsheia.
Bebygning i disse dale er kun nogle fælægre.
Grodalsheia kaldes fjeldet nord for Hundal og Valedal,
mellem Digedal og Tveraa.
Her er steilt fald mod syd mod Hundal og Valedal.
Mariknuterne og Grodalsheia, et lioit, bredt, jevnt skraanende
fjeld, hæver sig til en temmelig betydelig høide.
Valedal gaar fra Fidjelandsvatn sydøstlig og er et dybt
dalføre, i hvilket det ca. 9 km. lange, men smale og efter sigende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
