- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
637

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SIKKDALKN HEKKKD.

meget dybe Valevatn ligger mellem høie fjelde, der er saa steile,
at der ikke er plads for en fodsti. Fra Fidjelandsheia paa
Fidje-landsvatns østside er denne dybtliggende lange sjo i den mørke
fjeldkløft et mærkeligt skue; i det hele er der paa denne hei en
storartet natur med Ortevatn i et svimlende dyb ret nedenunder
og vid udsigt over Vestheia og opover som nedover Siredalen.

Fra Valevatn gaard stiger dalbunden omtrent 30 m. til
vandskjellet og fortsætter derpaa i samme retning i H»tidalen:
denne er ligeledes en trang dal med steile sider, kun paa et enkelt
sted udvider den sig til Hunvatn. Dalen fortsætter ind i Fossan
herred. Foruden den for nævnte gaard Valevatn ved vandets
inderste del er bebygningen kun nogle sætre og hellere.

Halseheia kaldes den mellem Hundalen i nord og Gravatn
samt Stigsvøtn i syd løbende aasryg. Den er en sammenhængende,
smal ryg, med jevn skraaning mod syd, men bråt mod Hundalen.
Paa fjeldet er faa rullestene, men en mængde store, flade stenskiver.

Mod øst fortsætter Halseheia i fjeldstrækningen mellem
Vale-dalen og Beinesdalen. De høieste toppe her er Storlinuten,
Jii/se-fjeld og Daafjeld; fra Storknutens kegleformige top er en vid
udsigt, især mod syd. I klart veir sees Siredalsvatns sydende og
Lundevatn i Lunde og Bakke herreder.

En dal fra Kjonnestøltjern til Sinnes skiller denne
strækning igjen fra Sveheia, der mod øst falder steilt af mod Siredalen.

Den søtidre begrændsning for disse fjelde danner, nærmest
Siredalen, den temmelig vide Beinesdal med det ikke ubetydelige
Beinesvatn; paa dettes nordre side er endel sætre. Ved et mellem
Kysefjeld og Liheia gaaende skar staar denne dal i forbindelse med
Gravatn, der omsluttes af steile fjeldsider ; her er ogsaa nogle sætre.

Gravatn staar igjen ved skaret mellem Halseheia og
Drani-reisfjeld i forbindelse med et dalføre, der med sydvestlig retning
fortsætter ind i Fossan og Bjerkreim herreder for sluttelig i sidste
herred at udmunde under navn af Maudalen ved Birkelandsvatn
i Bjerkreim. Dette dalføre har en række vande og lidt
sæter-bebygning.

Syd for denne række af dalforer ligger en række fjelde, nemlig:

Foreaasen, nærmest Siredalen, en lav aasryg mellem
Tjør-homvatn, Sira, Sinnesvatn og et lavtliggende, mellem Sinnesvatn
og Tjørhomvatn gaaende skar, i hvilket Svartevatn ligger.

Foreaasen har sit navn af, at den engang i tiden har været
bevokset med furuskog, hvoraf man endnu finder spor.

Liheia er den vestenfor mellem Beinesdal, Gravatn,
Grav-aasen og Tjørhomvatn liggende fjeldryg, der stuper bråt ned til
alle kanter, fornemlig mod Siredalen.

Vest for Liheia og skilt fra denne ved et skar, der
gjennemstrømmes af Gravatns afløb til Sira, ligger Dram reisfjeld; dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free