Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
li 5 2
LISTER OG MANDALS AMT.
Sinnes, Neset, Rauaastøl, Kvinen, Valevatn, Vatnedalen, Helleren,
Haugen, Kræven, Fidjeland, Aadneram og Suleskar.
Grændsen for kornets dyrkning gaar omtrent til Dorge;
ovenfor der er man ikke sikker paa modent korn, klimaet skifter her;
her begynder der egentlig fjeldluft; ovenfor saar man vistnok
korn, men man regner ikke paa at faa det modent. Der saaes
mest havre, lidt byg, meget lidet rug.
I Tonstad sogn og nedre del af Lunde er kornet aarvist;
man faar godt korn i det hele; paa terrasselandet vil det gjerne
blive tort.
Godt korn avles paa Ausdal, Aamli. Tveiden, Eigeland, Lunde,
Øigaren.
Storre dj-rkbare strækninger er der vistnok, forsaavidt som
det, som er dyrket, ikke oprindelig var bedre end det, som ligger
ubrugt: saaledes i Mydlandsdalen og Tonstad er dyrkbar torvjord,
som er jevn og fin. I Lunde paa gaarden Siunes er betydelige
strækninger, som ved hjælp af udtapning kunde blive dyrkbare.
Omkostningerne er anslaaet til ca. 3 000 kr., staten har bevilget
1 200 kr. Ellers er der forskjellige andre strækninger spredt paa
gaardene, som nok er dyrkbare, men det er tvilsomt, om det
lonner sig.
Dyrkningsland er der mere og mindre af paa gaardene Finsnes,
Fintland, Tonstad, Josdal, Bjunes, Hompland, Skeie, Skreaa, Tjørhom,
Haugen, Kvæven.
Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 m aal jord til
5 0 kr. og omkostningerne ved rydningen af samme
til 3 0 kr.
Til hver gaard ligger fjeldslaatter og fjeldbeiter, der
benyttes i sætertiden, fra midten af juli til midten af august.
Vaar og host benyttes saaledes hjemmehavnene, der i regelen
er tilstrækkelige.
Fjeldslaatter og fjeldbeiter ligger udover de vidtstrakte heier
langs hoveddalens ost- og vestside. Heiebeiterne er ikke alene
tilstrækkelige for Siredalens eget behov, men der beiter en hel
del storfæ samt tusender af faar fra Jæderen, Dalerne og
nabosognene. Sauerne pleier at komme forst i juni til Siredalen og
reiser igjen først i august. Sauebeiterne i Siredalen er for
omtalte (bind I, pag. 207).
Kreaturhold samt fjærkræ i Siredalen herred:
18’JO. 130(1.
Heste....... 188 250
Storfæ....... 1 664 1 656
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
