- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
649

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SIHEDAI.KN" HERRED.

649

Paa følgende gaarde findes ni uldmyrer skikket for
dyrkning, beliggende dels i indmark og dels i udmark, nemlig:
Mydland, Bjørnestad, Osen, Fspetreid, Fed, Finsnes, Fintland, Josdal,
Bjioies, Aamli, Tveiden, Ødegaard, Handeland, Tjørhom, Neset, Sinnes
og Fidjeland. Her findes ogsaa mosemyrer.

I herredet er en hel del tildels meget værdifulde
torvmyrer, der benyttes som brændsel. Enkelte gaarde har flere
torvmyrer end tilstrækkeligt for behovet.

Myrer med brændbar torv, tildels af god beskaffenhed, er
der mange steder; torv benyttes som brændsel i Kvinesdal og den
øvre del af Siredalen ; i Lunde, hvor alle bruger torv paa sætrene,
hvor der er mangel paa andet hrændmateriale, er brug af torv
ogsaa almindelig.

1 læs torv paa ca. 800 kg. betales med 2 kr. læsset.

Myrerne har ogsaa betydning som udslaatter.

Paa heierne i Lunde sogn er store multemyrer; men der
sælges kun lidet multer udenfor bygden.

I de store myrer paa Miljufjeld og i nord for Salmeli, især
i egnen mellem Guddalsvatn og Gofarkjonlægeret, træffes paa flere
steder store fururodder, der endnu ikke er forraadnede, og derfor
opgraves af ile omboende, for at benyttes til brænde eller til
lysstikker om vinteren. Saadanne rødder findes i mængde. Endog
paa Renstcnuten, der er høiere end Hovknuten, altsaa mellem 1000
og 1 250 m., finder man lignende rodeler.

Paa disse steder er nu ikke engang en forkroblet birk; kun
lyngen bedækker fjeldgrunden sparsomt.

Ogsaa ved Kvina finder man saadanne rødder.

I Siredalen er endnu sagn om falkefangerne, og paa en hei,
Hytteheien, nær Haahelleren mellem Valle og Siredalen, skal
være rester af det sted, hvor de holdt til.

Det heder, at falkefangerne, der var hollændere, var
for-noiede, naar de flk en falk om aaret. I Ortevatn er en holme,
som heder Henriksholmen, og om denne heder det, at den blev
kjøbt af falkefangerne for en hat.

Der er endnu mange falke i Siredalen.

Ogsaa Keilhau beretter, at paa hoiderne omkring Haahelleren
har der i fortiden været drevet falkefangst. Paa sin reise i 1K39
saa Keilhau tomten efter de fremmede jægeres hytte, og man
viste ham stedet, hvor duen udsattes.

Af industrielle anlæg er der i herredet nogle smaa
sagbrug og møllebrug og de for omtalte meierier og ysterier.

6 personer drev ved udgangen af aaret 1900 landhandel
efter bevilling eller handelsbrev.

De vigtigste handelsteder er Tonstad, Fintland, Lunde og Aamli.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free