Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
NORDRE BERGENHUS AMT.
i hovedelven Fossen-fos i Fossegjelet og endelig
Haukaasgjel-stryget under den nye vei i Haukaasen (helt indmineret i det
godtsom lodrette mægtige fjeld), hvorefter elven efter at have
optaget den viltre fossende Vigdøla, der kommer fra Vigdalen i
Lyster, snart passerer grændsen mellem Jostedal og Gaupne sogn
af Lyster.
I Krondalselven er ikke fisk. I selve hovedelven
forekommer ganske lidet «kjøe», der derfra ogsaa gaar op i hække
og bielve. I flere fjeldvande, ligesom ogsaa i hovedelven, er i de
senere aar udsat ørretyngel, der dog ikke endnu er voksen til
fangst. Da orret fra sjøen gaar op til Alsmo i Lyster, har man
gjort forsøg med at rydde elven i Haukaasgjelet, forat den kunde
gaa længere op i dalen, men hidtil uden held, da flom har
ødelagt oprydningsarbejdet.
I ndsjøer. Af vande findes i arealtabellen anført et antal af 22.
Samtlige er smaa. Størst er Stygvatn, ca. 4.1 km. langt og
indtil 0.7 km. bredt.
Ingen fiskevande er rige paa fisk.
Km.2 H. o. li.
m.
Stygvatn........2.7 1 109
Slirevatn........0.3
Holrnevatn........0.2
Del af Jostedaiselv.....2.4
Vand sydøst for Kvitekoven. 0.3
18 smaavande......0.7 1 154 (Gjeitsdalsvatn)
Samlet areal af ferskvand 6.<>
Herredet ligger høit op imod Jostedalsbræen, og jordbunden
og klimatet er ikke synderlig skikket for kornavl. Man er
derhos udsat for frost, fjeldskred og elvebrud.
I dalbunden er afleininger og opskylninger af elven, og
jordsmonet bestaar derfor af grus eller aur som underlag og
derover finere eller grovere sand og evje, enkelte steder dog ogsaa
af myr paa en underbund af aur eller fjeld. Paa flere steder,
navnlig paa dalens østside samt gaarden Bakken og
Mjelvær-grænden, hvor den dyrkede jord for det meste ligger i
skraaninger (bratta) under fjeldet, er jordsmonet frugtbargjort ved den
fede «fjeldjord», som regn og skred har ført udover de
underliggende marker sammen med sten, der har hobet sig i røs eller
er mere eller mindre tætstrøet.
I sidedalen Krondalen er jordsmonet omtrent det samme som
i hoveddalføret, dog er der her større og tildels mere dyblændte
muldmyrstrækninsjer. Den høie solgang, Krondalen liar om som-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
