- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
20

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20

NORDRE BERGENHUS AMT.

deres slegt og venner maatte komme op til dem, saalænge pesten
varede; men brevskaber skulde lægges under en stor sten ved
indgangen til dalen, hvilken sten endnu kaldes Brevsteinen,
og her skulde ogsaa svarene lægges. Ikke destomindre kom
pesten derop. Alle dalens beboere dode med undtagelse af en
pige paa gaarden Bjørkehaug. Kvæget søgte tiiskogs og kom siden
flokkevis til nabosognet Vaage. I Vaage tog man kvæget i
forvaring, og da man frygtede for, at det ei maatte staa vel til i
Jostedalen, drog nogle derhen. De fandt folket uddød og husene
tomme. Da de skulde begive sig paa hjemveien, fik de i
Bjorke-haugsskogeu øie paa et pigebarn, der havde søgt tiiskogs. De
raabte til hende, men hun flygtede ind i skogen. Det lykkedes
dem at fange hende. Hun var sky og vild som en rype, hvorfor
man kaldte hende Rjupa. Hendes tale kunde ikke forstaaes.
Hun kom til Vaage, hvor hun skikkede sig vel. I nogle aar
blev Jostedalen ubeboet, indtil nogle nordfjordinger drog derhen
og ryddede de gamle enge og agre. De første gaarde, som paany
blev optagne, skal have været Faaberg og Myklemyr.

Sagnet selv forudsætter flere gamle gaarde og agre i
Jostedalen allerede for den sorte død, og disse gaarde med de ryddede
agre tyder jo paa en bebyggelse, som har varet længere end den
tid pesten varede.

Rjupa drog senere tilbage til Jostedalen, hvor hun giftede
sig. Hun efterlod sig en æt, der gjennem aarhundreder efter
hende blev kaldet rypeslegten.

Rjupa er et kvindenavn, som forekommer i landnambogen.

Ifølge et gammelt familiesagn skal Jostedalsrjupa være
stammoder til familien Heiberg. I portrætgalleriet paa Amle er et
ganske godt maleri af en ung pige, der leger med en hund, og
som efter traditionen skal forestille Rjupa. Billedet har tidligere
hængt i Kaupanger kirke. Det heder i familiesagnet, at hun
skal have nedsat sig paa gaarden Rønneid i Lyster. Familien
Heibergs nedstammen fra Jostedalsrjupa er en af de sædvanlige
sagndannelser, der skal tjene til forherligelse. H. K. Heiberg har
i sine Genealogiske optegnelser om familien Heiberg søgt at
bevise, at familien Heiberg kan nedstamme fra Rjupa; man
tør dog af de fremførte oplysninger ikke slutte mere, end at
familiens egentlige hjemstavn er maaske Jostedalen eller Lyster.

Jostedals kirke er en laftebygget trækirke af langkirke
form, skib med tilbygget kor og lukket sval foran indgangsdøren.
Den har 120 siddepladse og er efter kaldsbogen bygget fra nyt
af aar 1660 for 138 rdlr. af hr. Toger Jensen, prest til Jostedal.
Kirkens altertavle er efter en inskription paa samme aar 1609
foræret til Kaupanger kirke af Giode Pedersen og hustru Kirstine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free