Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
NORDRE BERGENHUS AMT.
steder vokser furuen til omkring 940 meter over havet. Asp kan
gaa op til ca. 1000 meter o. h. (som smaat krat f. eks. i Rausdalen).
Paa en høide af 780 m. o. h. kan den endnu naa en 12—15
meters høide. Paa lune steder vokser birkeskogen op til 1 100
meter o. h. Her er mange skogløse strækninger, som kunde
beplantes, og andre skogfattige, som burde fredes.
Herredets skog leverer ikke kjøbmandslast eller andet stort
tømmer.
Bygningstommer og andre skogprodukter kjobes delvis.
Nævneværdigt salg af brændeved finder ikke sted, men ved
kjøbes ikke.
Middelpris i 1895 pr. meterfavn ved: Birk 13 ä 14 kr., furu
kr. 8.00, or kr. 8.00.
Middelpris i 1895 pr. tylvt bygningstømmer var 60 å 65 kr. for
12 alen 8" paa roden (toppen faaes da med).
Skogen antages snarest at gaa lidt frem.
Gaarde med furuskog er: Dregni, Ytri, Fjøsne, Ottum,
Kolstad, Fuhr, Hamm, Høieim, Nes, præstegaarden, Rønneid, Leirmo,
Alsmo og Vigdal. Paa alle disse gaarde liar man ogsaa mere
eller mindre af anden skog, som ogsaa findes i rigelig mængde
paa gaarde som f. eks. Kroken, Lingjerde, Stokkenes, Hagenes,
Bergeim, Søreim, Leri, Sande, Kjotnes, Aline, Eide, Bjørk, Bol
stad, Hauge, Berge, Flikki, Sküdeim, Sande og Talla ni. fl.
Jagt. Vildrenen er nu næsten udryddet; det er mange aar,
siden der er skudt bjørn i herredet.
Der et lidt hare.
Af skadedyr er ræven det almindeligste, og af den skydes
liver vinter endel.
Jerven er ogsaa uoksaa almindelig, og maar sees der spor
efter i alle fjeldlier om vinteren.
Gaupe har været fældet her for endel aar tilbage, men har
ikke været seet her i de sidste aar. Otter, der holder til nær
elve og vande, er almindelig og dræber gjerne lam om vaaren.
Udbytte af brisling- og smaasildfisket, i Lyster er
efter den officielle statistik i 1898 angivet til 400 kr.
I fjorden fanges ørret (meget sjelden laks), torsk, hyse,
lange, hvitting, brosme, lier (rødfisk), stenbit, flyndre, kveite og
undertiden makrel og sei.
Sild fanges ogsaa enkelte tider af aaret. Brislingfiske
foregaar ret ofte.
De almindeligste fiskeredskaber er not, garn, liner, snører
og ljøster.
Kun lidt ørret eksporteres; den øvrige fisk forbruges i bygden.
Dette hjemmefiske er ikke af betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
