- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
42

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

NORDISK BERGENHl’S AMT.

Anløbssted er i Lyster herred er:

Hmeimsvik, Lyster (Dosen), Søreim, Skjolden.

G a a r d s b e b y g n i n g e 11 er, som folge af herredets natur,
indskrænket til dalførerne og strækninger langs fjorden.

Hovedsognet, der er det folkerigeste, har sine beboede egne
paa en strækning langs lysterfjorden og i Dalsdalen.

Lændere ude ligger det lille Nes sogn paa landspidseu
mellem Lysterfjorden og Gaupnefjorden med nogle faa gaarde paa
Lysterfjordens modsatte bred.

Gaupne sogn ligger om bunden af Gaupnefjorden samt om
Jostedalens nedre del og dennes sidedale, hvortil hører Leirdalen
med dens fortsættelse Tunsbergdalen.

Den lille Engedal har forhen havt liere gaarde, men er nu
ubeboet.

Fortun sogn, den østligste, vidtløftigste og bergigste del af
herredet, har sine gaarde i Morkrisdalen, der er beboet i en
strækning af 5 ä 6 km. opover, og Fortuncialen, der er bebygget i
mere end 10 km. opefter.

Gaarden Vormeli eller, som den ogsaa kaldes, Uttladalshole,
var vel den hoiest liggende gaard i Lyster; den ligger nær
Horungerne liøit oppe i Uttladalen, ca. 600 meter over havet og
over den fossende Uttla.

Gaarden staar nu ubeboet, da beboerne syntes, der blev for
ensomt paa Vormeli. Den er nu sæter.

Naar vinterstormene hviner gjennem dalen, naar sneen driver,
naar skredene løsner, naar issvul dækker veiene, var lier heller
ikke hyggeligt.

Adkomsten til gaarden var overmaade besværlig, og beboerne
var i liere maaneder afstængte fra udenverdenen. Det skal kun
liave hændt en gang, at opsidcleren har kunnet gaa til Vetti
langs Uttla; det var om vinteren, da elven var tilfrossen; det
skal være ugjørligt om sommeren. Man kan komme til Aardal
ad en vei, som bærer navnet Kirkeveien . Man kunde endelig
komme til Aardal over Friken og Vettismarken.

Den nemmeste vei fra Vormeli til beboede strøg gaar over
Keiseren til Lyster, skjønt den forer over et 1500 meter høit,
snedækt fjeldskar, og afstanden tilbygds er 3 mil. Opsiclderen
paa Vormeli levede i gode kaar, da han havde en væsentlig
indtægtskilde af jagt. De tætte, ulændte skoglier paa begge sider
af Uttla er opholdssteder for bjorn, og man finder hyppig
afgnavede kvistetoppe, friske fodspor og andre friske mærker
efter den.

Herredets matrikulskyld er 1 236.42 mark. Lyster herred
har ifolge dens trykte matrikulfortegnelse 92 gaardsnummere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free