Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
NORDRE HERGENHl’S AMT.
fortsætter opefter dalen langs Hafslovatn. Længer op langs
Veitestransvatn er skraaningen meget steil. Hafslovatns vestre
del er paa nordsiden jevnt skraanende — tildels myrlændt - .
Veitestrandsvatn liar vilde omgivelser.
Bebygningen er spredte gaarde, pladse og sætre. Ovenfor
Veitestrandsvatn er den vestre dalside fremdeles en steil fjeldvæg.
Dalen er temmelig flad og nogenlunde aaben. Baade
Auster-dalen og Langedalen er flade. Aust er da Isbræen og Langedalsbræen
er før omtalte.
Skytternaava ligger mellem begge bræer.
Landet vesten for Hafslovatn og
Veitestrandsvatn s d a 1 f ø r e r.
Vestenfor Hafslovatn mod grændsen til Sogndal er grønne
skraaninger og rige græsgange.
Mod Hafslovatn og Aarøielven falder Tøtnmeraasfjeld af i
jevn skraaning; ved det lille Naaselvens dalføre skilles det fra
Simonsetfjeldet, der sænker sig mod den nedre del af
Veitestrandsvatn ; længere nord bliver fjeldskraaningen steilere og i hoiden
ligger toppe, hvoraf den høieste paa Sogndals grændse er
Tor-stadnakken, 1600 meter høi, den sydligste af 3 i en bue liggende
grændsetoppe. Yndesdalen gaar paa vestsiden af Veitestrandsvatn
ved Hola vestover til det straks nordfor Hola sæter liggende
Yndesdalsvatn, boier saa mod nordvest, længere oppe mere
nordover og endelig nordøstover op mod et lidet vand liggende op
under bræen; her er en botn om dalens øvre del.
Nordenfor Yndesdalen, mellem denne og Kjærringdalen,
danner fjeldets ryg en skarp eg parallel med Yndesdalens
øvre del. Denne ryg har 3 ved dybe skar adskilte toppe;
den sondre falder steilt af sydover til Yndesdal og nordover
til Kjærringdal, den midterste er tvedelt med en gren i
forlængelsen af eggen og en gren østover ned mellem
Kjærringdalen og dennes nordre sidedal. Endelig er den nordligste top
et isoleret skjær i Bokkebræen. Mod Veitestrandsvatn falder
fjeldet af jevnt og steilt.
Nordover følger et vildt brælandskab med steile, nogne
skraaninger mod hoveddalen og sidedalene.
Først er det Bokkebræen mellem Yndesdalen, Kjærringdalen
og Eldalen.
Kjærritigfjeld, paa bræens østside, gaar ned mellem
Veitestrandsvatn og Kjærringdalen; en halvt snedækt, halvt nøgen top
1632 meter høi, paa bræens vestside heder Navnløs-, Vetlebokken
og Storebokken er toppe, den förste paa østsiden den anden paa
nordsiden af bræen. Eldalen gaar fra Veitestrandsvatn ved Eldal
sæter vestover op mod Tuftene sæter og bøier saa i en mod
vest vendende bue sydover op mellem Navnløs og den søndenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
