Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARDAI. HEKHKD.
85
lier ligger over trægrænclsen og er bevokset med rigt græs og
vidjekrat, medens de høie toppe er ur og tildels dækket af sne.
Nysetelvens dalføre gaar op fra Aardalsfjorden ved
Nat-viken først sydlig, derpaa østlig, bliver videre efterhaanden
omkring en række af smaavande og boier ved Borgund grændse
ved Samfældevatn nordefter, hvorpaa dalen snart taber sig i
Bærdalsækens søndre skraaning. Nærmest fjorden ligger et par
gaarde med mange pladse. Dalen er først temmelig trang og
steil. En svær kløft, gjel, er der ved gaarden Hovland. Høiere
op aabner dalen sig mere og faar slakkere-sider; nogle faa sætre
i dalens midterste del er eneste bebygning; overst er dalen
ubebygget.
Nordfor Nysetelvens dalføre er fjeldet gjennemskaaret
af en række noget nær parallele dalfører, samtlige sidedale til
Aardalen og Uttladalen. Mod Aardalsfjorden er steil styrtning.
Høifjeldet fører her forskjellige navne; den del af samme,
paa hvilken det 1612 meter høie Hellingnaase ligger, og som mod
sydvest gaar som en langstrakt, svagt heldende ryg ned mod
Nysetelvens dalføre, kaldes Munkene, 1355 meter, medens det
nordvestfor og under Hellingnaase liggende høifjeld kaldes
Slettefjeld, og her naar Sauenaase 1352 meter med bråt styrtning paa
vestsiden. Naalnaase og den længere syd liggende Hovlandskamben,
1165 meter, er toppe langs den mod fjorden vendende skraaning.
Østenfor Hellingnaase og skilt fra denne ligger Klypedalsnaase,
1619 meter, høieste punkt paa den aksel, hvis ene arm,
Afdals-æken, gaar svagt heldende nordover med steile skraaninger mod
vest og øst, medens den anden, gaar sydover mod det i
Nysetelvens dalføre liggende Aasvoldvatn; ret op for dette naar paa
den langstrakte ryg den høie Nysethaug 1371 meter, med steil
skraaning østover.
Mellem Afdalen og Fosdalen ligger Baubergene med bræer
langs den østre skraaning. Den 1842 meter høie Baubergmit gaar
mod nord ud i en smal mod begge dalfører steilt skraanende
fjeldryg. Raubergenes søndre del har en dobbelt række af aaser
langs den øvre del af Nysetelvens dalføre; den østligste, Fosæken,
naar 1729 meters høide; søndeDfor ligger ret op for Samfældevatn
Knipenborg.
Mellem Fosdalen og Bærdalen ligger paa Borgund grændse
omgivet af bræer den 1853 meter høie Bærdalsæken eller
Frost-dälsæken; herfra gaar en mægtig ryg nordvestover, steilt
skraanende mod begge dalfører; op paa denne ryg er den 1578 meter
høie Jonsnaase paa nordsiden af Jonsnaasvatn.
Fosdalen gaar paa Aardalsvatns sydøstside et stykke østover
op mod Melset sæter, bøier saa sydøstlig mellem Raubergene og
Bærdalsæken og taber sig om de nordom Fosæken liggende Fos-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
