- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
108

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

NORDRK BERGKNHUS AMT.

Landet nord for Lærdalsfjorden og Læ r dalen er
ikke fuldt saa hoit som landet syd for samme; forskjellen er dog
ikke saa særdeles stor. Der er steilt fald mod fjord og dalbund;
mindre dalfører gaar op i fjeldet ofte mod smaa vande og tjern,
der fornemlig findes i dets østre del.

Oppe paa høifjeldet er endel aaser skilt ved forsænkninger.
Denne strækning kulminerer i det 1493 meter høie Hoganaase,
hvis høieste top falder straks udenfor Lærdal grændse i Aardal,
det sænker sig mod det lille Oftebækkens dalføre. Vestenfor
foden af Høganaase er etpar mindre toppe og længere vest
Bcer-molnaase, 1211 meter høit, paa grændsen mod Aardal og
Veta-naase længere syd, fra hvis top der gaar ud to rygge, den ene
vestover, den anden sydover.

Oftebækkens dalføre skiller Høganaase fra Hesthovden, 1392
meter.

Hesthovden falder steilt ind over Aardal grændse mod
Oftebækkens dalføre. Haugnaase er en afrundet, steil top, 1337
meter høi.

Imellem Lærdalen i syd og Oftebækkens og Jutleelvens
dalfører ligger isoleret Freibotnfjeldet, hvis vestre og søndre
skraa-ning staar som en mur. Her hæver sig nogle mindre aaser,
som Norenaase, 1532 meter, og Sauskilskarvet.

Mellem Jutleelvens og Soknielvens (Soknas) dalfore og Aardal
grændse ligger Skvett ebothøiden, 1556 m., tildels snedækt; her er
et vidt høifjeld med en række af smaa fjeldvande med
mellemliggende myrlændte og tildels græsgroede strækninger.

Hodnedalsnaase, 1467 m., og Grønnevaskol, 1451 m., er
toppe her.

Soknas dalføre gaar fra Lærdalen nordover parallel
Borgund grændse op om en samling smaavande mellem Aardal og
Borgund grændse. I dalens nedre del ligger nogle sætre.

Østenfor Soknas dalføre ligger vestskraaningen af
Sneskil-skarvet ind over Borgund grændse, skilt ved et lidet dalføre
fra den vestre skraaning af Kvamsnaase eller, som det her kaldes,
Skillingen, der ligeledes falder ind over nævnte grændse.

Herredets øer, 4 i tallet, ligger i Lærdalselven og
er smaa.

Evig is og sne. Omtrent 1/ioo af herredets samlede areal
bedækkes af evig is og sne. Op i den evige sne naar
Skveftebot-høiden, Haugnaase, Graunaase, Kalleklet, Bleien, Jøranaase og
Sten-berget. Skjønt et forholdsvis ubetydeligt areal dækkes af evig is
og sne, hænder det i kolde somre, at sneen bliver liggende over
paa betydelige fjeldstrækninger, saa det er vanskeligt at skjelne
mellem bræ og anden sne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free