Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
XOKDR1-; BKROKNHl’S AMT.
Balestrand herred.
Balestrand herred (626.15 km.2, i 1891 2282 indbyggere, i
1900 2187 indbyggere) indbefatter Tjugum hovedsogn og Vant/snes
og Mundal (Fjærland) annekser.
Herredet er en del af Leikanger lensmandsdistrikt og udgjør
Balestrand thinglag.
Gaarden Bale, af hvis strand herredet har navn, hed i
gammel tid Bala.
Beliggenhed. Balestrand herred ligger paa begge sider
af Fjærlands/jorden, den største del af herredet paa Sognefjordens
nordside, men saa hører den ved Vangsnes udstikkende halvø
paa Sognefjordens sydside ogsaa til herredet.
Tjugum hovedkirke i herredets sydlige del ligger under
nordlig bredde 61° 12’ 56.7" og under længde vest for Kristiania
4° 10’ 28.1".
Herredets udstrækning i nord og syd er 48.<s km. og i øst
og vest 31.1 km.
Balestrand omgives af følgende herreder:
Kirkebo, Indre Holmedal, Forde, Jointer. Hafslo. Sogndal.
Leikanger og Vik.
Af herredets samlede areal, 626.1 km.2, er alt
fastland.
Balestrand herred deles af Sognefjorden, men den største del
af herredet ligger, som nævnt, paa begge sider af
Fjærlands-fjorden.
Herredet deles ved de nævnte fjorde.
Den del a f herredet, som ligger paa
Sognefjordens s y d s i d e, er det saakaldte Vangsnes, en halvø i
Sognefjorden.
Vangsneset viser sig seet fra fjorden som en fortlobende
skraaning, paa hvilken Kvitenuten og Kongshaugen hæver sig. I)er
er imidlertid ikke faa smaadale eller gjel, og ligesaa er der en
del myrer og smaavande mellem fjeldene. Kongshaug, der naar
847 m.s høide, ligger sydligst, Kvitenut, 753 m., længere nord.
Andre fjelde her er Bashorden, nordvest for Kvitenut, og
Stygge-hovden nordfor samme. Mod vest og nordøst er skraaningen mod
Sognefjorden steil; langs vestre strandbred er et ganske smalt
bakkeland. Mod nord bliver halvøen smalere; ytterst ude er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
